Smart Aarhus

Navnet Smart Aarhus henviser til Smart City konceptet, der integrerer kommunikations- og informationsteknologi med social- og miljømæssige tiltag.

'Digital Sea', designed af Alexandra Institute til udstillingen 'Digital Natives'. Foto venligst udlånt af: CAVI og Digital Urban Living, Aarhus Universitet

Aarhus er rykket ind i den digitale tidsalder og vil forsøge at skabe fremskidt gennem brugen af teknologi. Navnet Smart Aarhus henviser til Smart City konceptet, der integrerer kommunikations- og informationsteknologi med social- og miljømæssige tiltag. På Smart Aarhus' hjemmeside lægges der vægt på, at det at være en Smart City ikke en tilstand, men en åben, eksperimenterende proces, der skal være med til at definere fremtiden i Aarhus.

Smart Aarhus projektet blev lanceret d. 24. januar 2012 og er planlagt til at ske i 4 faser - Lancering, Vision, Nedbryde Barrierer og Evaluering. Projektet lanceres med sloganet: "Invester i fremtiden med Aarhus. Kom og vær med!" En opfordring og en åben invitation til alle om at deltage i arbejdsgrupperne med henblik på at inddrage borgerne i at skabe visioner og ideer for fremtidens Aarhus. Næste skridt er at skabe realistiske visioner for Aarhus, nedbryde barrierer og identificerer de muligheder, der er i forbindelse med projektet.

Et Smart City projekt handler ikke kun om at indarbejde og bruge ny teknologi, men i lige så høj grad om at inddrage og involvere forskellige grupper og sektorer. Dette er bl.a. noget, som fortalerne for Smart City Amsterdam fremhæver som en afgørende faktor for succes for projekter af denne type. Dette ses også som en vigtig del af Smart Aarhus processen, hvor borger involveres i projektet gennem arbejdsgrupper og repræsentanter for den offentlige sektor, det private erhvervsliv og forskningsverdenen sidder i den overordnede styregruppe.

  


RADARTABLE af CAVI i udstillingen 'Digital Natives'. Foto venligst udlånt af: CAVI og Digital Urban Living, Aarhus Universitet

 

På tværs af Smart City projekterne rundt i verden, er der mange ting, der går igen, og allerede mange erfaringer. F.eks. har Smart City Amsterdam gjort sig den erfaring at lige stor en værdi det giver at få adgang til nye data og informationer, lige så vigtigt er det at projektet kun vil blive så succesfuld som dens komponenter lader den blive. Aarhus har tradition for teknologisk innovation og udfordringen bliver derfor her at samle den allerede eksisterende digitale intelligens med andre sektorers og borgernes input for at lave en samlet vision for fremtidens 'smarte' by.

Det er vigtigt, at man tidligt i processen træffer de rette beslutninger om vanskelige spørgsmål såsom ejerskab, finansiering og retten til at træffe afgørelser. Som nævnt er Smart Aarhus projektet skabt som en "tripel-helix", dvs. med deltagelse fra den offentlige og private sektor, samt fra forskningsmiljø og universitetet. Samarbejdet på tværs af sektorer skaber et bredt fundament, og hvis projektet lykkes i at inddrage den brede koalition af aktører, kan denne blandede gruppe måske endda være med til at sætte et eksempel for andre byer, der gerne vil sætte fokus på en fremtid med integrerede sociale-, teknologiske og bæredygtige aspekter. 

Læs mere:

Smart Aarhus

Boulder: USA's første Smart Grid by
'Smart Cities' - når kommunikationsteknologi skaber bæredygtige byer
Songdo, Sydkorea: Smart City med ambitiøse mål

Sidst opdateret d. 9. oktober 2012

Kommentarer