Velkommen til det nye dac.dk

Dansk Arkitektur Center har fået nyt website. Læs mere

Velkommen til Dansk Arkitektur Centers nye website, der rummer alt det du kender - og fremover mere til.

Nye sendeflader og nye navne
Den største forandring på det nye dac.dk er, at vi har samlet alle vores tilbud i de tre "strategiske sendeflader," DAC& LIFE, DAC& BUILD og DAC& CITIES med hver deres område på dac.dk.

Hver sendeflade samler og markedsfører viden til specifikke målgrupper og rummer aktiviteter, der fokuserer på at tilfredsstille og opfylde netop disse målgruppers interesser og behov. Man kan sammenligne sendefladerne med tv-kanaler som DR1, DR2 og DRK.

Derudover har caféen (DAC& CAFÉ), boghandlen (DAC& BOOKS/SHOP), møde- og konferencecentret (DAC& MEETING) og undervisningstjenesten (DAC& LEARNING) også deres egne områder på dac.dk.

Du vil opleve, at en del områder og indgange har fået ny plads, og måske kræver det lidt tilvænning i begyndelsen. Vi håber at du vil finde nye brugbare veje ind til de sider du plejer at bruge, og at du måske også bliver inspireret til at besøge andre.


Nyt logo og ny webstrategi
Dansk Arkitektur Center har i slutningen af 2011 fået ny kommunikationsstrategi og ny grafisk identitet. I løbet af foråret 2012 er begge dele blevet synligt på blandt andet vores plakater og annoncer - og nu også på dac.dk.

Det nye website er et skridt på vejen i vores webstrategi, der har til formål, dels at etablere partnerskaber og netværk med andre relevante websites og medier og dels at skabe større synergi mellem Dansk Arkitektur Centers mange digitale tilbud.


Sammenlægning af flere websites
Målet med nye website, er at skabe større synergi mellem Dansk Arkitektur Centers mange forskellige webtilbud, derfor lægger vi flere af vores websites sammen på denne nye fælles platform for Dansk Arkitektur Center.

I første omgang er det det gamle dac.dk og store dele af indholdet fra Copenhagen X' website cphx.dk, der nu er samlet. Fra nu af vil du derfor kunne finde Copenhagen X' projektgalleri, Podwalks, Arkitekturløbet og meget mere under DAC& LIFE.

I september vil flere af Dansk Arkitektur Centers websites flytte med ind på det nye fælles dac.dk.

Læs mere om Dansk Arkitektur Centers nye logo og sendeflader

Ny nyhedsside
Netværket med andre medier vil i første omgang være synligt på den nye nyhedsside, hvor vi  fremhæver andre relevante blogs, artikler og nyheder om arkitektur, byggeri og byer. Her debatteres centrale emner indenfor vores felt, såsom: Hvor er arkitekturformidlingen på vej hen? Hvordan skabes de bedste modeller for netværk og partnerskaber i byggeriet? Hvordan udvikler vi fremtidens bæredygtige byer? Derfor hører vi gerne fra skarpe fagprofiler, som vil blande sig i aktuelle debatter, stille op til interviews eller evt. selv skrive et debatindlæg.

Det betyder også, at vi ikke på samme måde som tidligere vil bringe pressemeddelelser som en del af vores egne nyheder, men i stedet vil linke til andres nyheder. Kontakt redaktionen, hvis du vil hører nærmere.

Spørgsmål, fejlmeldinger og kommentarer
Websitet er stadig under udvikling og der mangler endnu en del, for eksempel findes der endnu ikke en optimeret visning til iPad, tablets og smartphones, men vi arbejder på det.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til det nye dac.dk, er du velkommen til at kontakte webredaktionen:
Sidsel Hartlev, sha@dac.dk eller Kasper Egeberg, ke@dac.dk.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer