12. juli 2012

Findes der en nordisk identitet? Findes The Nordic Way? Ny udstilling på Louisiana fra den 29. juni - 21. oktober 2012 undersøger arkitekturens forhold til kultur og identitet.

'New Nordic - Arkitektur & Identitet' fra den 29. juni - 21. oktober på Louisiana

New Nordic - Arkitektur & Identitet er den første udstilling i en ny serie på Louisiana, der vil afsøge arkitekturens forhold til kultur og identitet. Serien beskæftiger sig med arkitektur som et felt, hvor kollektive erindringer og fortællinger afspejles materielt og rumligt.  New Nordic - Arkitektur & Identitet forsøger at afdække om nogle særlige - nordiske - træk går igen i arkitekturen, og om der er tale om et grundlæggende formsprog, der stadig nyfortolkes.

Gennem tre temaer undersøger udstillingen, hvordan den seneste udvikling i de fem nordiske lande former sig. Temaerne udfolder det nye nordiske, herunder en genopdagelse af traditionen. Men nu bruges de geografisk bestemte kvaliteter på nye måder; traditionerne fortolkes på ny, og grænser overskrides i stedet for at blive trukket skarpt op. Det nordiske viser sig måske især gennem sammenstødet mellem arkitektens kulturelle rødder, den faglige tradition, og så det forhold at det globale perspektiv er et uomgængeligt vilkår for mennesker i dag.

'Nordiske teatre'
Indledningsvis stiller udstillingen spørgsmålet: Hvad er nordisk for dig? og svarene manifesterer sig i en række små 'nordiske teatre', hvor en række kulturpersonligheder fra de fem nordiske lande hver især bidrager med indhold til en kasse, der viser et bud på nordisk identitet i dag. Det kan være genstande, film eller noget helt tredje, som kan opleves i kassen.

Tema I: Nyfortolkning af det stedbestemte
Udstillingens første tema handler om nyfortolkninger af det stedbestemte. Optakten til temaet viser en film, hvor den schweiziske arkitekt Peter Zumthor og hans finske kollega Juhani Pallasmaa diskuterer nordisk kultur og identitet. I de nordiske lande er der stor variation i steder og landskaber, og arkitekterne viser en udbredt interesse for at forstå og fortolke omgivelserne i deres bygninger. Fælles for arkitekterne er at se stedet som en foranderlig størrelse, sammenvævet af fysiske, kulturelle og mentale processer for at forny den stedbestemte byggekultur.

En række film indgår i fortællingen om det stedbestemte; videokunstneren Elina Brotherus behandler begrebet sted, som hun forstår gennem handling og erindring; filmmageren Pi Michael har sammensat en video om den nordiske atmosfære i arkitekturen, og filmmanden Wilfred Hauke fra dmfilm har i samarbejde med ARTE fokuseret på det nordiske landskab.

Fem nordiske huse
For at afdække ligheder og forskelle i de nordiske lande har museet inviteret fem nordiske arkitekter til at bygge hver deres hus: Studio Granda, Island, Johan Celsing, Sverige, Jarmund/Vigsnæs, Norge, Lassila Hirvilammi, Finland, Lundgaard & Tranberg, Stig L. Andersson fra SLA samt Jan Gehl fra Gehl Architects, Danmark. Hvert hus er udtryk for den regionale identitet og erfaring, som den enkelte arkitekt er rundet af. Reglerne for de fem projekter har været enkle: Hver arkitektvirksomhed forholder sig til, hvad nordisk identitet kan være og til tanker om det stedbestemte i arkitekturen.

Tema II: Revurdering af fællesskabet
Velfærdssystemet er i udlandet oftest det, der forbindes med Norden. Hvordan manifesterer idealerne om velfærd sig i nutidig arkitektur? Dette tema forsøger at udpege nogle tendenser inden for det offentlige byggeri, der afspejler det særlige nordiske fællesskab. Den nordiske velfærdsmodel ses her som en processuel og foranderlig størrelse, der er med til at forme dét, der opfattes som nordisk identitet og kultur: Hvor er fællesskabet på vej hen, og hvilke nye institutioner tegner fremtidens velfærdssamfund?

I dag ser en mængde nye institutioner dagens lys; mange arkitekter blander funktioner, der normalt er adskilt. Hospitalet bevæger sig mod en mere hjemlig atmosfære, biblioteket bliver et koncert- og kulturhus og borgerservice i ét. Mange offentlige bygninger tænkes samtidig som vartegn for helt nye eller fornyede ældre bydele.

Tema III: Generobringen af det offentlige rum
Det tredje og sidste tema i udstillingen stiller skarpt på konkrete udformninger af offentlige rum, og hvordan værdier i de nordiske lande kommer til udtryk i den måde, byen indrettes på. Under dette tema præsenteres blandt andet visioner om midlertidige og eksperimentelle byrum.
Desuden er der til denne sektion skabt to væsentlige installationer. I den første har arkitektfirmaet SLA skabt et kunstigt landskab som ramme for en række fortællinger om, hvordan man bringer landskabelige elementer ind i byen. Ønsket er at skabe bæredygtige miljøer i byen, hvor natur og landskab indgår på en integreret måde.

Den anden installation med titlen 'Livet mellem husene' handler om arkitekten Jan Gehls ideer om hverdagslivet i byens rum. Hans undersøgelser af, hvordan byrum opleves og bruges, udmønter sig i konkrete bud på menneskelige løsninger. I forhold til en traditionel arbejdsproces, hvor bygninger og trafik er i centrum, vender Gehl tingene rundt og ser - i prioriteret rækkefølge - på liv, rum og huse.

Foredrag
En række foredrag vil blive afholdt i forbindelse med udstillingen. Arrangementerne vil blive annonceret på  www.louisiana.dk, hvor der også kan findes mere information om udstillingen.

Kilde: Pressemeddelelse fra Louisiana