Tid til TED-prisen 2013 - nu med nyt koncept
TED har ændret konceptet for deres TED-pris. Fra at være blevet uddelt til ekstraordinære personer, der efter tildelingen skulle fremsige et ønske for verdenssamfundet, vil prisen i år 2013 blive givet til en person på baggrund af dennes særlige ønske.
/2034048/tedpris_497.jpg)
TED, der står for Technology, Entertainment, Design, startede i
1984 som en konference om det tværfaglige område mellem teknologi,
underholdning og design. TED har siden 2005 uddelt en pris på
100.000 USD til ekstraordinære personer, der derefter kunne få et
særligt ønske "opfyldt".
Nu skal prisen fremover gives på baggrund af de nomineredes ønsker for fremtiden, hvilket betyder et nyt kapitel i TEDs historie.
Selvnominering og en pris på 1 million
USD
Udover ændringen af grundlaget for nominering har TED også ændret
selve prisen, der før var på 100.000 USD. I år 2013 vil prisen være
på 1 million USD, hvilket skal maksimere muligheden for, at
vinderens ønske kan blive opfyldt.
Måden, de nominerede nomineres på, er også blevet ændret: Enkeltpersoner kan fremover nominere hinanden - eller sig selv. Alle kan nomineres, også medlemmer af TED-komiteen.
TED opfordrer ekstraordinære personer til
nominering
Deadlinen for en nominering til TED-prisen 2013 er den 31. august
2012. Vinderen vil blive udvalgt af en jury i løbet af efteråret
2012, der består af førende skikkelser inden for TEDs organisation.
Vinderen vil skulle fremlægge sit ønske for verdenssamfundet den
27. februar 2012 i Californien til TED2013. TED opfordrer alle til
at nominere ekstraordinære personer i deres netværk, hovedsagligt
personer støttet af en organisation, med kreative ideer, der ville
kunne være til gavn for det globale samfund.
Læs mere om, hvordan du nominerer
Sidste års vinder
I 2012 blev TED-prisen for første gang uddelt til en idé i stedet
for en person. Vinderen var projektet City 2.0 - en fælles vision
for fremtidens bæredygtige verden med en række talspersoner rundt
om i verden.
Læs mere om TED-prisvinderen 2012
kilde: TED
Sidst opdateret d. 12. juli 2012