Den digitale by skal have en arkitekturpolitik

28. november 2012 / Af Sidsel Overby Hartlev

De digitale medier har indtaget byrummet, og det kræver en arkitekturpolitik for det digitale område, mener designkontoret Kollision. En digital arkitekturpolitik skal understøtte og beskytte et eksperimentelt frirum, som modkraft til de kommercielle kræfter. Og arkitekterne skal deltage i udviklingen, ellers bliver den overtaget af reklamefolk og mediebureauer. Dac.dk har talt med Kollision, som deltog i den netop overståede Media Architecture Biennale 2012, 15.-17. november i Aarhus.

Interviewet med Kollision er en opfølgning på artiklen "The new mind-set," også refereret til som "Godzilla på speed." Her spurgte vi arkitekt og blogger Rasmus Brønnum og Lektor Ph.D. og formand for MAB12 Martin Brynskov: hvor er arkitekterne henne i debatten om digitaliseringen af vores byer?

Kollision er et designkontor specialiseret interaktiv kommunikation, dynamisk mediearkitektur, og brugerinvolvering i arkitektoniske projekter og byudvikling. Kollision var med på MAB12, både med Andreas Lykke-Olesen som oplægsholder og med den interaktive installation Spine - en kinetisk skulptur af lys og lyd, udstillet på Godsbanen i Aarhus fra den 15. november til den 15. december i forbindelse med MAB12.

Hvordan skal arkitekter arbejde med de nye digitale muligheder?

Arkitekter skal fortsætte med at arbejde for at skabe levende byrum, der kan inspirere, informere og fascinere alle os, der færdes i byen. Derfor er det vigtigt at skabe balance mellem markedskræfterne, kulturlivets udbud, politiske visioner og ikke mindst borgernes ønsker og behov nu og i fremtiden. Bliver dette ikke reguleret vil reklamerne hurtigt og sikkert indtage byen som en horde af højtråbende og asynkrone stemmer, der kun tager og ikke giver. Der bør indføres en arkitekturpolitik, der understøtter - og beskytter - et eksperimentelt frirum til udvikling af nye kultur- og dialogdrevne oplevelser og strategier i byrummet, der både skaber rum for event-orienterede og midlertidige teknologiunderstøttede oplevelser, hånd i hånd med mere langsigtede og lokale værdier og kvaliteter - alt sammen som modvægt til rent kommercielle interesser.

Skal arkitekterne beherske de nye teknologier?

En væsentlig udfordring ved de nye teknologier og mediers indtog i arkitekturen er, at de, efter vores mening, principielt rangerer som et nyt materiale, som arkitekter traditionelt ikke har lært at beherske. Tegl, glas og stål har hver deres særegne egenskaber og evner til at kommunikere en bygning eller pladsdannelses intention og på samme måde kan man sige at teknologien fungerer som et materiale. Forskellen ligger i de egenskaber det digitale materiale har og de kompetencer, der behøves for at designe aktivt med det. Det burde ikke være fremmed for arkitekter at tænke deres projekter over tid, hvilket også er en betingelse for forståelsen af og arbejdet med digitale materialer. Disse kan påvirkes og ændres på baggrund af en ofte logisk og regelbaseret tænkning og programmering, der baserer sig på en formodning om brugeres adfærd eller et indtræf af bestemte hændelser, der forårsager ændringer i systemet.

At beherske dette materiale kræver enten en åbenhed overfor arkitekters virkefelt eller gode integrerede samarbejder med de nødvendige faggrupper, helt i tråd med brugen af etnografer, sociologer, historikere mm. som eksperter indenfor felter, der ikke er i arkitekturens kerne, men som uundgåeligt flyder sammen med vores traditionelle virkefelt. Går vi ikke aktivt ind på medie-arkitekturens felt, så bliver denne del helt naturligt overtaget af dataloger, mediebureauer og andre felter der måske forstår det digitale som materiale, men som ikke har den rumlige indsigt og forståelse til at arbejde med mennesker og teknologi i arkitektoniske sammenhænge.

SPINE from Kollision on Vimeo.

Hvordan har de digitale medier ændret byen?

I modsætning til den klassiske by, så har de nye medier og teknologier det til fælles, at de er dynamiske og foranderlige. Hvor den fysiske by i tegl, stål, beton og glas kun langsomt ændrer sig over tid, så er de digitale informationer i højere grad dynamiske og levende i nuet. Lysavisen viser utrætteligt dagens nyheder og bliver automatisk opdateret i takt med nyhedsredaktionens arbejde 24/7.

Digitale reklamer på skærme skiftes ud på pladser og i busser fra centralt hold, og udvælges på baggrund af analyser af de digitale spor vi efterlader os når vi handler med medlemskort i butikker, gennem sporing af GPS-apparater og aflæsning af services som vi bruger. Vi downloader, uploader, spiller, browser, søger, finder, booker, betaler, abonnerer, og i det hele taget kommunikerer og interagerer vi i - og med - byen. Ofte gennem bevidste handlinger, men andre gange uden at vide det. For eksempel ved at træde ind i synsfeltet af et overvågningskamera, eller måske fordi vores mobiltelefon røber at vi bevæger os fra ét netværk til et andet. Med andre ord har byen fået et nyt og dynamisk lag af informationer som indgår i byens udtryk, oplevelser og services. Det giver byen nye muligheder og udfordringer.

Hvilke muligheder skaber de nye medier i byrummet?

Der hersker ingen tvivl om at mulighederne er mange. Byen kan helt konkret være kommunikerende, for eksempel gennem digitale skærme der skaber dialog mellem byen og dens borgere. Eller måske byde på interaktive og engagerende installationer der i højere grad fokuserer på at skabe nye oplevelser og aktivere borgeren i byrummet. I Aarhus har man af flere omgange kunnet opleve nye mediers og teknologiers muligheder, blandt andet forskningscenteret Digital Urban Living fra Aarhus Universitet - der er blandt aktørerne bag Mediaarkitekturbiennalen - har gennem en årrække eksperimenteret med nye teknologier og medier i byrummet.

Hvordan har I selv arbejdet med mediearkitektur?

Et eksempel er den permanente interaktive mediefacade Alive, som kan opleves på Martin Professionals hovedsæde i Aarhus. Facaden inviterer både gæster og forbipasserende til at interagere med bygningen på nye måder. Alive integrerer 180 kvadratmeter LED-skærme i facaden og spejler forbipasserendes bevægelser og adfærd i samspil med digitalt indhold på facaden i et forsøg på at væve byens liv sammen med aktiviteterne i bygningen.

Et andet eksempel er event-installationen KLIMA-væggen på Ridehusets facade i marts 2009, der gav borgerne i Århus mulighed for at ytre sig om klimaet ved at kombinere lysende ord til sætninger, og derved skrive korte klima-relaterede statements i det offentlige rum. KLIMA-væggen er udviklet i regi af Digital Urban Living.

Climate on the Wall from Rune Nielsen on Vimeo.

Hvordan undgår vi en ren kommercialisering af byens rum?

Nye muligheder er ofte tæt forbundet med tilsvarende nye udfordringer. Vi er ikke i tvivl om, at de nye medier og teknologier vil indtage de danske byer på mange forskellige måder, men det er svært at spå om den konkrete udformning. Det er sandsynligt, at også fremtidens teknologier og medier i byrummet vil have et rent kommercielt fokus - de vil enten være reklamemedier eller som minimum være reklamefinansierede.

Begge de to eksempler Alive og Klima-væggen, har derimod til hensigt at skabe liv i byen gennem engagerende oplevelser og debat i det offentlige rum. Selvom gode reklamer kan have den samme effekt, er deres mål dog typisk at fange den forbipasserendes opmærksomhed med det ene formål at afsætte et produkt. Og det er sjældent at denne målsætning er afstemt med idéen om 'den gode by'. I en verden hvor vi har vænnet os til bannerreklamer på Internettet, til sportsevents, sponsoraftaler i fritidslivet, og i det hele taget allestedsværende brands, mærker og logoer, vil vi næppe lægge mærke til at byen nu også fyldes med digitale reklamer i alle tænkelige skalaer og udformninger. Det er blandt andet denne udvikling, en digital arkitekturpolitik skal tage højde for og forebygge.

Teknologier udvikles hurtigere end mursten - hvad betyder det for fremtidens byplanlægning?

Det er en væsentlig udfordring, at de nye teknologier har relativt korte udviklingstid og en kort levetid. Der er i dag en kontrast imellem den gode arkitekturs hensigt om at skabe rammer for mennesker og liv i 50 år eller mere, og for eksempel LED-teknologien der blev udviklet og lanceret som produkt for omkring 10 år siden og som i dag har en formodet levetid på omkring 10 år for et produkt af høj kvalitet. Teknologierne vil naturligvis blive bedre med tiden, men vi vil omvendt også se, at der hele tiden kommer nye og relativt uafprøvede medier og teknologier til. Det korte tidsperspektiv betyder, at vi må samtænke medier, teknologi og arkitektur på nye måder, der både tilgodeser aktuelle dynamiske udviklingsmuligheder og samtidig har fokus på de langsigtede kvaliteter og egenskaber.

Hvordan skal det digitale integreres i byen?

Den fysiske by har altid balanceret mellem mange forskellige interesser fra boliger, erhverv og kultur over legepladser eller indfaldsveje til modsætningen mellem offentlige og private rum. Det er helt centralt, at byens digitale lag på samme måde kommer til at afspejle alle interesser. Samtidig er det vigtigt, at byens aktører forholder sig kritisk til de nye medier og teknologiers muligheder - ikke mindst i forhold til traditionelle arkitektoniske kvaliteter og værdier. På den måde kan vi i fællesskab sikre, at byens digitale liv bliver integreret dybt i vores by i stedet for blot at blive en blinkende, kommerciel fernis oven på byen, som vi kender den.

Urban Future from Kollision on Vimeo.

Om Kollision

Kollision har indgået i forskellige forskningsmiljøer og har deriblandt arbejdet i forskningscentrene Interactive Spaces, CAVI og Digital Urban Living. Deriblandt projektlederroller i forskningsprojektet Mediefacader, der samarbejder med aktører som 3XN, BIG og Martin Professional om at udvikle interaktive bygninger og byrum. Kollisions egne projekter og aktiviteter inden for mediaarkitektur rækker fra kommercielle projekter, for eksempel AUDI Sphere - et interaktivt udstillingskoncept foran Christiansborg - til mere eksperimenterende installationer, som for eksempel aktuelle Spine.

Læs også nyhed om dansk Smart Cities-rapport:

Interview på dac.dk med Marianna Lubanski fra Copenhagen Capacity om den danske definition af Smart Cities og danske virksomheders muligheder for vækst.

Smart Cities er vejen til bæredygtige byer