27. september 2012 / Af Sidsel Hartlev

Dac.dk har talt med Lise Birgens Kristensen og Iben Vadstrup Holm om at være med til at udvikle biennaleprojektet Possible Greenland og om at gøre op med arkitektur, der bygger på ”synsninger” og løse postulater.

De to nyuddannede arkitekter Lise Birgens Kristensen og Iben Vadstrup Holm fra Arkitektskolen Aarhus har netop modtaget Saint-Gobain Habitat Award på 50.000 kr. De modtager prisen for deres afgangsprojekt "Possible Greenland", der er udviklet som en del af det danske bidrag til den 13. internationale arkitekturbiennale i Venedig. Dac.dk har talt med Lise Birgens Kristensen og Iben Vadstrup Holm om at være en del af det dansk-grønlandske biennalehold og om at gøre op med arkitektur, der bygger på "synsninger" og løse postulater.

Hvad er hovedidéen i jeres projekt?

På baggrund af vores undersøgelser omkring ressourceoptimering i arktiske områder, udvalgte vi en specifik case i Sisimiut. Her er der for alvor er opstået et paradoks omkring den måde man her omgås ressourcerne, idet Royal Greenland Sisimiut A/S dumper 38 ton rejeaffald i havet dagligt.

Vores projekt arbejder med to dagsordener som kan inddeles i et globalt plan og et lokalt plan. Det globale plan opererer med affaldsproblematikken og dermed det relevanskriterium opgaven indskriver sig i. På det lokale plan peger projektet på en specifik case, hvor den særlige affaldsproblematik der her eksisterer, udløser en reel arkitektonisk opgave. Heri ligger der en stedsspecifik kortlægning af de særlige kulturelle og socialantropologiske tilstande i den grønlandske befolkning der medfører en undersøgelse af, hvordan disse tematikker kan overføres til arkitektonisk rumlige greb.

På det programmæssige niveau er vores hovedidé en industriel maskine der kan sætte en eksisterende ressource i cyklus og omdanne den til en ny ressource for nye elementer. Det lyder måske lidt langhåret, men det handler kort sagt om at igangsætte en ny bymæssig udvikling som tager fat i en af de mange samfundsudfordringer vi i dag står overfor.

Projektet indarbejder sig derfor i en tematik om mødet mellem produktionsapparater og kulturelle institutioner, og mellem mennesker og industri, logistik og livsform. Her arbejder vi med hybriden som et rumligt og programmatisk koncept der kan forbinde både kredsløbets pragmatik og de levende programmer. Hybriden er i stand til at blande og forbinde ulige elementer og bruges her til at undersøge hvordan et element kan være gavnligt for et andet. Hvordan f.eks en teknisk konstellation kan være en rumlig oplevelse i mødet med en programmatisk begivenhed. Hvordan to dele hele tiden kan give værdi og relevans til hinanden.

Hvordan har det været at arbejde med Grønland og de særlige udfordringer og muligheder, Grønland står over for?

Under et tidligere besøg i Grønland, fik vi indsigt i grønlænderes meget uforbeholdne og umiddelbare måde at møde deres omgivelser på, hvor grænsefladen er flydende og fællesskaber elastiske. Dette vidner om en kultur hvor mangfoldighed og fællesskab er i højsædet. Efter endnu et besøg i februar i år, fik vi sporet os ind på nye udviklingsdrømme, hvori det stod klart at Grønland er et land som på baggrund af en langsom udvikling har fået en fantastisk mulighed for at springe nogle af den vestlige verdens fejl over og tænke i nye og alternative løsninger. Løsninger som tager hensyn hele vejen rundt, lige fra nye økonomiske eventyrer, inddragelse af den unikke natur, det kulturhistoriske, de sociale udfordringer og nye bæredygtige tiltag.

Så det har været vigtig for os at forsøge at gøre tingene anderledes lige præcis her, hvor byen kalder på nye måder at indrette samfundet på. Netop dette forsøger vores projekt at komme med et bud på og det har været en udfordrende tanke at man med udgangspunkt i en lokal grønlandsk designkultur kan overføre disse, til nye måder at udvikle samfundet på i fremtiden.

Hvad har det betydet for dig og dine medstuderende at være en del af biennaleholdet?

Som studerende har det været spændende at beskæftige sig med en problematik under de samme forudsætninger som de deltagende tegnestuer. Det gav spænding, nysgerrighed og lidt konkurrence mellem os som studerende overfor de "rigtige" arkitekter på tegnestuerne. Og selvfølgelig har der været en del frustrationer, fordi vi, på Studio Biennale-holdet, nok ikke blev taget helt så seriøst, som vi selv kunne have ønsket. Og det skal da ikke være en hemmelighed at vi gerne havde set vores afgangsprojekt som en del af den danske pavillon. Hele vejen gennem projektet har vi jo arbejdet med den samme indgangsvinkel som resten af holdet, men var nødsaget til at hoppe fra, da biennaleudstillingsholdet havde alt for mange - og forskellige spillere de skulle imødekomme.

Nu har du og Iben både erfaring med et stort projekt som Possible Greenland og I har modtaget Saint Gobain Habitat prisen - kommer det til at få betydning eller måske endda danne retning for jeres videre arbejde som arkitekter?

De fleste arkitekter har nok en drøm om at lave arkitektur som gør en forskel i et større perspektiv, og her er vi vel som alle andre. Dette prøver vi jo også på med vores projekt, men om det kommer til direkte at danne retning for vores videre arbejde, vil tiden vise. Vi er begge fascinerede af det research-prægede projekt som bliver ekstra stærkt i og med at analysen ikke består af "synsninger" og postulater, hvilket vi i vores fag nogle gange kommer lidt for let af sted med.

Vi har lært rigtig meget af dette afgangsprojekt, og har brugt den omfattende research som vores primære metode til selve det arkitektoniske projekt. Dette vil vi forsøge at tage med os på en fremtidig arbejdsplads.

Læs afgangsprojektet online

Se Lise Birgens Kristensen og Iben Vadstrup Holms afgangsprojekt "One Man's Trash Another Man's Treasure. Arctic Cyclifying Hybrid." Klik på billedet for at åbne og bladre i projektet.

Om Saint-Gobain Habitat Award

Saint-Gobain Habitat Award er en nystiftet arkitekturpris, der belønner løsninger, som skaber et stærkt og bæredygtigt bud på fremtidens arkitektur, hvor miljø, kultur og bebyggelse tænkes som en samlet helhed. 45 afgangsprojekter deltog i konkurrencen.