Det Intelligente Samfund: Smart City - bekymring eller begejstring

Netop nu står vi over for et af de helt store digitale gennembrud. I daglig tale hedder det Smart City – også kaldet Den Intelligente By eller Det Intelligente Samfund. Det handler om, hvordan vi benytter digitale løsninger til at skabe en mere bæredygtig by.

Smart Cities sensor grid

Verdens byer forbruger 75 procent af klodens energiproduktion og genererer 80 procent af verdens samlede CO2-udledning. I år 2030 er vi 8.3 milliarder mennesker på jorden hvoraf 5.0 milliarder - seks ud af ti - vil bo i byerne. Der er altså behov for at tænke nyt og skabe innovative løsninger i byerne. Løsninger som er bæredygtige og samtidig opretholder en høj levestandard, lykkeniveau og livskvalitet for byens borgere. Det er, hvad Det Intelligente Samfund handler om. Men Det Intelligente Samfund vækker ikke kun begejstring. Det vækker også bekymring.  

Debat på Folkemødet

På sommerens Folkemødet, hvor politikere, fagfolk og borgere er samlet, var der netop både begejstring og bekymring til de mange debatter om Smart City. Til en af debatterne hos Copenhagen Solutions Lab og Dansk Arkitektur Center var særligt spørgsmål om privatlivets sikkerhed i centrum. En af bekymringerne er registreringen af vores adfærd og data, som minder os om et Big Brother samfund.

Morten Kabell, Københavns Teknik- og Miljøborgmester, udtrykte det således at science fiction bogen '1984' af George Orwell er et skræmmebillede, og ikke en manual, men det er svært at være super konservativ, for så skal man vælge alt IT fra. Den sidste pointe blev også fremhævet af en anden debattør Kim Escherich fra IBM, som nævnte at vi allerede får registreret vores Dankort-transaktioner og lægejournaler, og Google har adgang til vores søgninger på nettet og Facebook ved alt om vores sociale relationer, så det er ikke et spørgsmålomregistrering, men et spørgsmål om gennemsigtighed, etik og politik. 

Fordelene blev også fremhævet og Morten Kabell kunne fortælle at kommunen har nogle Smart City forsøg med særdeles gode resultater - uden indgriben i Københavnernes privatliv. For eksempel har forsøg vist, at københavnske busser kan komme 40 procent hurtigere gennem byen med en simpel chip i bussen og i lyskurven, og at Københavns Kommune kan minimere op til 60 procent af sit strømforbrug med Smart City løsninger.

Et eksempel som kan vække en bekymring for nogen er "smart-parkering". Her kan bilisterne i København blive henvist til en ledig parkeringsplads efter behov. Det kan mindske antallet af biler på vejene, og derved minimere en del af de 51.000 timer, som hver dag spildes pga. trængsel på vejnettet i København og Frederiksberg. Det er altså en tydelig gevinst for borgere, som kan spare tid ved at få en hurtig parkeringsplads, en gevinst for miljøet med mindre CO2-udledning og lavere benzinforbrug, og det hele kan løbe op i en samfundsøkonomisk gevinst på knap 400 mio. kr. Men løsningen betyder også en form for registrering. For at kunne henvise en bilist til en nærliggende parkeringsplads skal teknologien vide, hvor bilen befinder sig. Det sker dog uden opsamling af eller kendskab til bilens registreringsoplysninger eller data om personerne i bilen.

 

Arrangement og udstillinger - Smart City med borgeren i centrum

Smart City er således fyldt med muligheder og gevinster, men ikke uden udfordringer og bekymringer.  For hvem har adgang til viden om din bils placering, din bustur, din afstand til en gadelygte, og betyder det at du er overvåget? Og hvad gør Smart City ved borgernes liv og livskvalitet? 

De diskussioner forsætter i løbet 2015 og 2016, hvor Dansk Arkitektur Center inviterer til arrangementer med fokus på netop mennesket og borgeren i fremtidens intelligente samfund.  

I august afholdes Sprout Talent Week med Smart City som tema, hvor talenter fra hele verden skal udtænke og nye løsninger, og hvor en række danske og internationale eksperter vil præsentere cases fra hele verden og diskutere muligheder og udfordringer.  

>> Læs mere om Sprout Talent Week

Senere på året afholdes der faglige arrangementer, som sætter fokus på de løsninger og muligheder der øger livskvaliteten hos den enkelte borger - uden at krænke privatlivet fred. Temaer som delebyer, medskabelse (som for eksempel delebiler og Airbnb) og overvågning versus optimering bliver sat til debat. Der lægges op til debatter og diskussioner for beslutningstagere i kommuner, regioner, virksomheder, vidensinstitutioner, samt andre fagligt interesserede for at imødekomme de bekymringer og se de muligheder, som Smart City til bidrager med i byens udvikling.

I foråret 2016 forsætter temaet om Smart City, hvor Dansk Arkitektur Center sammen med en række partnere skaber en udstilling og faciliterer en række debatter, som bl.a. vil invitere borgerne ind bag løsningerne og få mulighed for at få et indblik i en verden af smarte løsninger. 

Hold øje med kalenderen og tilmeld dig nyhedsbrevet for at følge med.

 

LÆS OGSÅ

Få en forsmag på, hvordan fremtidens byer fungerer
Arbejder du med smart cities, og skal sommerferien stå i teknologiens tegn, er det oplagt at få en forsmag på, hvordan fremtidens byer fungerer. Danmark topper listen over smarte byer, og vi har her samlet fem eksempler på byer, som har lagt sig forrest i feltet med intelligente gadelamper, apps der hjælper borgerne med at komme effektivt igennem byen, og datasæt der gør de kommunale forvaltninger mere effektive.

>> Læs hele artiklen på Alexandrainstituttets website 

Sidst opdateret d. 13. august 2015

Kommentarer