Canadisk arkitekt-delegation på ’liveability’-besøg i København

”To create the most liveable district in Copenhagen is our vision” forklarer Jens Nyhus, Adm. Dir. i Carlsberg Byen de 25 besøgende canadiske arkitekter. Og liveability var tydeligvis deres fokus. Men hvad er liveability, og hvad betyder det for os mennesker?

Carlsbergbyen

I det globalt anerkendte arkitekturmagasin Metropolis har København netop overtaget tronen fra Toronto, som i 2015 bestred 1. pladsen, som 'The World's Most Liveable City'. Bag kåringen vægter Metropolis kriterier såsom bolig-tilgængelighed, transport, bæredygtighed og kultur.
Liveability anvendes ofte, som betegnelse for menneskets 'trivsel' i en by eller et område. Emnet er, ligesom fx 'lykke', særdeles svært at definere og kvalificere. Det er ikke mindst individuelt hvornår mennesker trives og subjektivt hvad mennesker finder essentielt for at skabe trivsel. Alligevel bliver København ofte fremhævet, som en 'liveable city', men det er ikke uden udfordringer.

En interessant afprøvning af liveability på tværs af de to byer opstod d. 28. september ved besøget af 25 canadiske arkitekter i det nye Carlsberg Byen i København. Det danske Generalkonsulat i Toronto stod som arrangør.

Liveability i ny bydel er udfordrende           

Adm. Dir. for Carlsberg Byen, Jens Nyhus, præsenterede arkitekterne for den store vision og hele projekteringen bag Carlsberg Byen: Den unikke position og hårdfine balance, som privat byudvikler; Den krævende opgave med at løfte en tung arv efter en institution, som J. C. Jacobsen og videreføre den i moderne byggeri; Arbejdet med bæredygtighed i alle afskygninger; Integrationen med Københavns Kommunes skybrudsplan og sociale sammenhængskrav.

Carlsberg Byen var, som genstand for dansk perspektiv på socialt og socioøkonomisk hensyn samt myndighedssamarbejde, af særlig interesse for canadierne:
Er 25 % almene boliger? Er der lovpligtige motionsrum dedikeret beboere i højhuse? Er en del af området forbeholdt seniorer? - ville de canadiske arkitekter vide. I første spørgsmålja hvis der måles på boligantal og ikke kvadratmeter. I spørgsmål to og tre var svaretnej.

Spørgsmålene er symptomatiske da sociale og socioøkonomiske forhold i stigende grad repræsenterer en væsentlig del af diskussionen inden for liveability og bæredygtighed. I København er man utvivlsomt langt fremme når diskussionen drejer sig om transport, bæredygtighed og kultur osv. Men hovedstaden oplever samtidigt 1000 nye tilflytninger hver måned samt et opadgående prispres på boliger. Så hvordan balanceres den høje og lukrative efterspørgsel på boliger med et hensyn til at byen skal være tilgængelig for alle, på tværs af samfundsskel og økonomisk råderum? Det er en balance, som er yderst udfordrende - især for en byudviklingsaktør der, som Carlsberg Byen, er 100 % privat.

Carlsberg Byen gør meget rigtigt

Jens Nyhus er dog et godt eksempel på, at selv som kommerciel udvikler er det væsentligt og god forretning, at tænke bæredygtigt og langsigtet: "Boligkøbere er ikke bare interesseret i en lækker bolig, men i høj grad også i området - i byrummet der omgiver deres bolig". Derfor er hele masterplanen for Carlsberg Byen - sammentænkningen med Vesterbros og Frederiksbergs byrum og deres borgere det der imponerer mest, også hos canadierne. De åbne grønne byrum, lader Jens Nyhus forstå, er også blandt de områder hvor Københavns Kommune har stillet store krav - det er væsentligt, at Carlsberg Byen ikke bliver en lukket enklave i byen.

I området dedikeres desuden 400 ungdomsboliger, 200 almene familieboliger og 10 % bliver til institutioner og kultur, mens erhverv og detail bliver begrænset til 45 % selvom efterspørgslen måtte være højere.
Tilgængelighed, sociale og økonomiske hensyn er altså ikke fremmedord i København og Carlsberg Byen gør aldeles meget rigtigt - især når bæredygtighed betragtes i bred forstand. Men spørgsmålet er om vi med tiden vil se en udvikling i Danmark i vægtningen mod social og økonomisk bæredygtighed for a sikre byens fremtidige tilgængelighed og mangfoldighed. Det oplever vi i Dansk Arkitektur Center i stigende grad fokus og efterspørgsel på.

Sidst opdateret d. 30. september 2016

Kommentarer