DELEØKONOMI PÅ VEJ FREM I BYERNE

Tirsdag den 13. september løb projekt Delebys konference om deleøkonomi af stablen med eksperter, iværksættere og politikere, som mødtes for at diskutere tidens hyppigste buzzword: Deleøkonomi. Omdrejningspunktet var spørgsmålet om og hvordan deleøkonomi kan bidrage til at skabe bedre byer i Danmark. Et spørgsmål, som rejste nye perspektiver og spændende debat.

konference-deleøkonomi

Foto: Deleøkonomi konference, Dansk Arkitektur Center

GRUNDLAGET FOR KONFERENCEN, DELEBY

Konferencen startede uformelt med morgenmad og networking på tværs af god energi og summen med ordet Deleøkonomi først på læben.

Programmet blev indledt med en præsentation af projektet Deleby, som er et landsdækkende projekt, der undersøger og afprøver deleøkonomiske koncepter og forretningsmodeller for at skabe bedre byer i syv danske kommuner. Projektet er nu gået ind i sin 'innovationsfase' og her kom Helene Gerholm, projektleder i Rainmaking Innovation (projektpartner i Deleby) på scenen og fortalte om de 30 start-up virksomheder, som lige nu er en del af Delebys intensive accelerationsforløb. Fem af iværksætterne fra virksomhederne fulgte efter på scenen og pitchede deres deleøkonomiske idéer og koncepter overfor et begejstret publikum.

Deleby lægger desuden samarbejde til Danmarks første Ph.d. studerende i Deleøkonomi, Emmy Laura Perez Fjalland. Efter at have fulgt Deleby rundt i projektets syv danske samarbejdskommuner trådte hun på scenen og fortalte både om sit forskningsmæssige fokus samt sin personlige oplevelse af hvordan deleøkonomien ofte lever i bedste forstand i de mindre byers stærke fællesskaber end i storbyens individualiserede identitet.

Det nationale perspektiv på deleøkonomien blev rundet af med perspektiver fra Delebys videnspanel:

  • Mark Lorenzen, Professor, Copenhagen Business School
  • Bent Greve, Professor, Roskilde Universitet
  • Martin von Haller Grønbæk, Partner og advokat, Bird & Bird 

"Deleøkonomien kan ikke styres - den skal slippes løs. Og den er vigtig i byerne for det er her offline møder online", sagde Martin Lorenzen, CBS, mens Bent Greve rejste skepsis: "Deleøkonomien kan ikke levere velfærdsydelser - det er andre ting den kan bruges til."

>> Læs mere om projektet Deleby

konference-deleøkonomi1

Foto: Deleøkonomi konference, Dansk Arkitektur Center

DELEØKONOMI I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Eftermidddagen blev indledt med et internationalt snit på deleøkonomien. Nanette Schippers, Sharing economy advisor, Chief Technology, Office, Amsterdam, fortalte om Amsterdams aktive og længerevarende arbejde med at blive 'The Sharing City'. I byen har de nemlig over flere år arbejdet aktivt med deleøkonomien og bl.a. samarbejdet med mange deløkonomiske virksomheder for at sikre god tilpasning til byen. 

"Sharing economy has boomed in Amsterdam and we see a lot of potential and good things come out of it. But we also need to make sure that booming sharing economic companies fit well with the city we want for our citizens. Therefore we have for example negotiated with AirBnB to make a good mutual agreement on regulation and education of users - to respect and protect the city and local communities. This benefits all parties" Nanette Schippers, Sharing economy advisor, Chief Technology, Office, City of Amsterdam

PANELDEBAT MED FAGFOLK, FORSKERE OG POLITIKERE

Som det sidste indslag på programmet, var der spændende paneldebatter, først med fagpersoner der diskuterede deleøkonomien ud fra forretnings- og forskningsmæssige perspektiver og til sidst fra national og kommunal politikere der diskuterede politik og regulering af deleøkonomien. Spændingen og energien var især høj, da snakken faldt på Uber, og her sås hvordan vandene deltes mellem Enhedslisten og Radikale Venstre. Mens Enhedslisten mente at fx Uber skulle forbydes, så Ida Auken mere nuanceret på situationen:  

"Vi skal altid regulere så lidt som muligt. Vi skal vide hvad vi regulerer og hvorfor vi gør det. På taxaområdet har vi fået skabt en hel række små monopoler og det skal vi turde kigge på om vi kan bløde op, så vi kan få mange mennesker til at levere på en billigere, smartere og mere bæredygtig måde" Ida Auken, MF, Rad. V 

konference-deleøkonomi2Foto: Deleøkonomi Konference

Ved konferencens afrunding ville debat og small-talks ingen ende tage og der var en tydelig fornemmelse af, at de fremmødte gik fra konferencen med masser af ny viden fra de forskellige debatter, diskussioner. Et vigtigt outcome fra en konference inden for et felt, der ikke ser ud til at stilne af foreløbig - Deleøkonomien!

VIL DU VIDE MERE OM DELEØKONOMI?

Følg @Deleby_DAC på Twitter eller Facebook og få de nyeste opdateringer om, hvad der rører sig inden for deleøkonomi nationalt og internationalt. Du kan også søge på @deleby, og se hvad andre skriver om os. 

>> Følg @Deleby_DAC på Twitter og se tweets fra konferencen

>> Følg Deleby på Facebook

Sidst opdateret d. 22. september 2016

Kommentarer