Hvad gør vi med de globale agendaer?

Hvis vi skal skabe en bæredygtig udvikling og leve op til FN's 17 verdensmål, skal vi sætte tværfaglige samarbejder og partnerskaber i fokus, og både store og små byer skal se sig selv som vækstcentre for bæredygtige løsninger.

I torsdags samledes politikere, professorer og erhvervsfolk på Christiansborg for at debattere FN's 17 verdensmål under overskriften "Hvad gør vi med de globale agendaer?" Konferencen blev afholdt i samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center og International Federation for Housing and Planning (IFHP). Meldingen var entydig fra samtlige deltagere; Danmark har et uforløst potentiale for at løse verdens udfordringer. Det er både et vækstpotentiale for danske virksomheder, men også for danske kommuner, uddannelsesinstitutioner, og organisationer inden for sundhed, klima og energi, softwareudvikling, landbrug og meget mere. Mulighederne er mange - men det kræver handling fra alle kanter.

Deltagerne til konferencen var Mogens Lykketoft, Niels Lund fra Novo Nordisk, Steen Hildebrandt, Henrik Seiding fra Rambøll, Pia Olsen Dyhr, og borgmestre fra Aarhus og Bornholms kommune.

Forandring handler om at flytte mennesker

Hvad gør vi med de globale agendaerI Aarhus og Bornholm Kommune oplever de, at forandring skal ske i tæt samarbejde mellem borgere, virksomheder, foreninger og organisationer. Winnie Grosbøll, borgmester i Bornholms Kommune, understreger, at forandring handler om at flytte mennesker mod noget bedre. Det er iværksættere, virksomheder og driftige mennesker, som løsningerne skal komme fra. Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune, fremhæver i samme tråd, at politikere i højere grad skal facilitere partnerskaber og så i øvrigt lade være med at stå i vejen, når projekter og virksomheder accelererer. Udviklingen er allerede i gang. Den største udfordring er ikke at kvæle de innovative kræfter, men i stedet at lade dem virke gennem nye samarbejder. Jacob Bundsgaard understreger: "Fremtidens produkter bliver skabt lokalt, i lille skala, inden de kan introduceres i stor skala."

Begge kommuner oplever i disse år vækst, og oplever at lokale løsninger efterspørgers i hele verden. Allerede nu har begge kommuner samarbejder i både Indonesien, Sydkorea og Kina om alt fra klimaløsninger, fødevareløsninger, infrastruktur og meget mere.

Det private og offentlige skal samarbejde endnu mere

globaleagendaer2Et af dagens vigtigste budskaber fra Mogens Lykketoft er, at vi bliver nødt til at konkludere, at vi ikke kan beholde vores levevis, og at de voksende økonomier ikke kan få den levevis, som vi har haft. I de sidste 70 år er befolkningstallet tredoblet, og jordkloden kan ikke holde til den levevis, som vi har i den vestlige verden. FN's bæredygtighedsmål er derfor helt centrale og et udtryk for en ny revolutionerende dagsorden.

Stafetten blev taget videre af Henrik Seiding, Rambøll, executive director, Rambøll Management Consulting, som også ser løsninger i partnerskaber. Udfordringen er, at løsningerne er hyper-komplekse, og vi bliver nødt til at nedbryde de klassiske barrierer mellem det offentlige og det private. For at det kan lykkes, skal vi indgå i samarbejder om globale løsninger, der binder målene sammen på en klog måde. Det er vores alle sammens problem, vores udfordringer, og det er kun i fællesskab, at vi kan skabe integrerede løsninger.

Et eksempel på det, er København, som i tæt samarbejde med erhvervslivet og civilsamfundet har oplevet vækst og øget produktivitet, og samtidig er blevet mere grønt og social bæredygtig. Det er ikke kun til gavn for københavnerne og Danmark, men også for eksporten. En af de klimaløsninger, som Københavns Kommune har fået, udspringer af et samarbejde med Rambøll. Løsningen er et grønt areal, som aflaster de københavnske gader og kloaker ved skybrud. Den løsning har Rambøll nu eksporteret til Brooklyn i New York.

Magten flytter sig fra stat til byer og kommuner

glob3I fredags fremlagde regeringen sin handlingsplan for, hvordan Danmark følger op på FN's verdensmål. Konferencens repræsentanter fra både kommuner og erhvervsliv håber på en visionær udmelding, og at regeringen udviser globalt lederskab. Samtidig fremhæver de også, at magten i stigende grad flytter fra stat til byer og kommuner, da de er mere agile og hurtigere kan træffe de nødvendige beslutninger for at skabe effekt.

Niels Lund, vice president i Novo Nordisk, opfordrer bl.a. til at både stat og kommuner ikke længere ser sig selv som opdragsgiver og erhvervslivet som leverandør. Han ser i højere grad, at man bør involvere erhvervslivet, foreninger og borgere tidligere i løsningsprocessen og i fællesskab skabe projekterne og løsninger. Henrik Seiding supplerer med, at det først og fremmest handler om at igangsætte løsninger ud fra interesser. Det bliver mere et spørgsmål om ændring i kultur og tillid end et spørgsmål om rammebetingelse, selvom det også er vigtigt. En sådan udvikling kræver, at vi tør tænke i nye former, og kan stå sammen om det. Seiding afslutter: "Vi skal tænke samarbejdet anderledes og turde tage flere risici".

I september 2015 underskrev 193 statsledere FN's 17 verdensmål og siden vedtagelsen har flere og flere virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner, organisationer, regioner og nationalstater taget målene til sig og arbejder målrettet med at omsætte målene til konkrete løsninger.

>> Læs mere: "Debat: FN's verdensmål kræver ledelse, mod og nye partnerskaber"

Sidst opdateret d. 3. april 2017

Kommentarer