Børn forvandler ler til gulve, borde og fodaftryk

På pladsen foran Dansk Arkitektur Center udforsker børn forskellige metoder og teknikker, når de arbejder kreativt med materialet; ler. Projektet, som er en del af den japanske udstilling: ’Hiroshi Sambuichi – Moving Materials’, skal hjælpe børn til at forstå forbindelsen mellem materialer og arkitektur.

nyheds bannerbillede
Foto: Dansk Arkitektur Center 

I Projektet 'I GRUNDEN - på stedet' får børn, i alderen 5-7 år, adgang til et kunstnerisk univers, hvor de får indsigt i arkitektur og design - gennem sjove og anderledes oplevelser.

Pladsen er forvandlet til et 'ler-værksted', hvor børnene selv får fingrene i materialet og oplever de sanselige muligheder, leret har. Gennem forskellige øvelser mærker de lerets stadier: fra det våde ler, til det tørre krakelerede ler i solens varme. Børnene sammenligner også jord fra deres egen legeplads og opdager pludselig, hvordan materialet forandrer sig. 

Kunstner og designer, Rune Fjord står for den kreative formidling. Han får blandt andet børnene til at forme gulve, borde og fodaftryk, så de kan opleve materialet i forskellige situationer.

'Er grunden under os hård eller blød'?- spørger Rune Fjord, mens børnene hopper ivrigt rundt for at mærke materialet under dem.

Rune Fjord, beskriver selv, projektet som et kreativt læringsrum for børn.'Børnene dypper glædeligt fødderne i flydende ler for at lave fodaftryk'- siger Rune Fjord, som mener, at der er behov for nye læringsformer og læringsoplevelser, hvor børn kan udforske deres kreative evner gennem sanselige oplevelser.

Huskunstnerprojektet 'I GRUNDEN - på stedet' er et samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center og Rune Fjord, hvor tematikkerne: foranderlighed, sanselighed og forvandling er i centrum. Projektet slutter med et stedsspecifikt værk, som kan opleves under udstillingsperioden (uge 20, 21 og 22).

En stor tak til Petersen Tegl, Studio Arhøj, Ditte Fischer, Danpal, Made a Mano, Fired Earth og Strøjer Tegl for de mange fantastiske materialer som indgik i projektet.

Sidst opdateret d. 21. juni 2017

Kommentarer