Se vinderne af vinterferiens Byg for Børn-konkurrence

I vinterferien blev der bygget de mest fantasifulde og kreative bygninger i KAPLA-klodser, minimursten og HOCKI-papmoduler. Tre er kåret som vindere af de bedste bæredygtige kreationer.

Byg for børn workshopFoto: Dansk Arkitektur Center

Der blev bygget alt fra enorme, eventyrlige palæer til tårnhøje skyskrabere, da børn og familier gav deres bud på bæredygtig arkitektur til storbyens glemte lommer. Der var utrolig mange eksperimenterende konstruktioner, men det var tre vindere, der overbeviste dommerne og velfortjent vandt seje præmier fra DAC& BOOKS/SHOP.

De to brødre, Valdemar på 10 og Bernhard på 7 år, byggede i fællesskab et stort, magisk slot med intet mindre end madmarkeder, soltage til spil og leg samt flydende haver og små strandhytter. Ovenpå det flotte mesterværk, blev brødrene enige om, at de en dag som fremtidige arkitekter vil bygge det i faktisk størrelse!

>> Se Valdemar og Bernhards billede her 

Byg for børn workshop collage 1

Foto: Venstre: Valdemar og Bernhard med figur, højre: Valdemar og Bernhards Lulus figur 

Silja har med sin meget fine og nuancerede byggeteknik, konstrueret fine trapper langs husfacaderne og bygget små huse på taget for at udnytte pladsen til fulde.

>> Se Siljas billede her

Frederik kastede sig ud i konstruktionen af et topmoderne storbyhotel udelukkende bygget af genbrugsmaterialer.

>> Se Frederiks billede her 

Byg for børn workshop collage 2

Foto: Venstre: Silja med figur, højre: Frederik med figur 

Både børn og voksne gik til opgaven med liv og sjæl, og Dansk Arkitektur Centers guider var også meget begejstrede for de kreative bæredygtige bygninger, der blev bygget. 

Hvis du har lyst til at give den som LEGO® arkitekt, så kan du glæde dig til Leg LEGO® arkitekt i påskeferien (uge 15) - med et nyt tema.

BLIV OPDATERET OM KOMMENDE WORKSHOPS

Hold øje med kalenderen eller tilmeld dig vores nyhedsbrev for børnefamilier for at blive opdateret om kommende familieworkshops og andre aktiviteter for børn og familier.

FLERE BILLEDER PÅ #DACKAPLA ELLER #DACFAMILIEWORKSHOP

Du kan se flere fotos herunder, samt på Instagram under hashtagget #bygforbørn eller #dacfamilieworkshop samt på Dansk Arkitektur Centers Facebookside.

Sidst opdateret d. 2. marts 2017

Kommentarer