Drawing by Drawing – arkitektens tegninger

I mere end 2000 år har arkitekturtegningen været arkitektens vigtigste tekniske og kunstneriske arbejdsredskab. Men, hvordan ser det ud med arkitekturtegningen i dag, hvor den digitale fremstilling har taget magten over blyanten? Dansk Arkitektur Center sætter fokus på arkitektens tegninger i ny udstilling, der for første gang samler en unik gruppe internationale arkitekters personlige tegninger og skitser.

Pressen har mulighed for at se udstillingen torsdag d. 12. januar fra kl. 10.00 i Dansk Arkitektur Center.  Udstillingsåbning med åbningstale af bl.a. arkitekt Michael Sorkin samt reception kl. 16.00.

Med udstillingen "Drawing by Drawing - arkitektens tegninger" sætter Dansk Arkitektur Center fokus på arkitekturtegningen, og viser hvordan en række af verdens fremmeste arkitekter bruger tegningen som et visuelt redskab til at udforske arkitekturens væsen.  Udstillingen viser mere end 100 personlige tegninger, skitser og udsagn fra en gruppe af europæisk-amerikanske arkitekter, der alle var en del af et kreativt og udforskende netværk omkring arkitekt og underviser ved Arkitektskolen Aarhus, Svein Tønsager (1944-2006).

"I denne udstilling oplever man mere end 100 forskellige bud på, hvordan arkitekters tegninger kan se ud. De er personlige udtryk, der tegning efter tegning viser glimt af arkitektens proces. I dag, hvor digitale værktøjer i høj grad er med til at visualisere arkitekturens fysiske former, håber vi at få publikum til at reflektere over, hvor forskelligt og kreativt man kan arbejde med visualiseringen af en ide" fortæller Kent Martinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center.

En særlig periode for tegningen som diskussionsgrundlag
Som en markant og engageret underviser ved Arkitektskolen Aarhus, blev arkitekt Svein Tønsager fra begyndelsen af 1980'erne centrum for en international udveksling af ideer om arkitektur.
En udveksling, der omfattede stadig flere personer, der alle forelæste, eller medvirkede i workshops, på Arkitektskolen Aarhus, og som udviklede sig til et meget stort internationalt netværk af arkitekter, ofte relaterede til de progressive og markante arkitektskoler i Europa og USA.  Tegningen var et vigtigt diskussionsgrundlag.

"De udstillede tegninger markerer sig ved et mangefold af teknikker fra blyantens velkendte streg til den mest avancerede computergrafik.  På den måde kan udstillingen ses som en diskussion af tegningen som undersøgende, udforskende og erkendende medie i arkitekturens skabelse - fra bygningsværket til formuleringen af radikale fremtidsvisioner " fortæller Anette Brunsvig Sørensen, kurator på "Drawing by Drawing - arkitektens tegninger"

Blandt de 42 udstillende arkitekter finder man blandt andre Lebbeus Woods, Michael Sorkin, Diller Scofidio + Renfro, Henning Larsen, Steven Holl, Peter Cook, CJ Lim, Christine Hawley, Zaha Hadid, Peter Wilson, Dorte Mandrup, Leslie van Duzer og Ben van Berkel.

Katalog og forelæsningsrække
Udstillingen ledsages af et katalog, hvor skrivende medlemmer af netværket bidrager med refleksioner over tegningen som medie, over formidling af arkitektur generelt og over betydningen af netværk og udvekslingen af tanker, ideer og visioner. Kataloget udkommer den 9. februar. Fire internationale forelæsninger supplerer udstillingen i udstillingsperioden. De fire forelæsninger finder sted i Dansk Arkitektur Center.

13. januar 2012 kl. 15.30-17.00: Michael Sorkin, Michael Sorkin Studio
Tilmelding - gratis

24. januar, 2012 kl. 17:00 - 18:00: Sir Peter Cook, CRAB Studio
Tilmelding - 40 kr.

9. februar 2012 kl. 17-18: David Gertsen, The Irwin S. Chanin School of Architecture of Cooper Union
Tilmelding - 40 kr.

9. marts 2012 kl.16-17: C J Lim, Studio 8 Architects
Tilmelding - 40 kr.

Drawing by Drawing - arkitektens tegninger er udviklet og produceret af Dansk Arkitektur Center og kurateret af Anette Brunsvig Sørensen. Udstillingen er støttet af Realdania og Arkitektskolen Aarhus. Udstillingens katalog er støttet af Dreyers Fond.

DRAWING BY DRAWING - arkitektens tegninger kan ses i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 K 13. januar - 18. marts 2012. Åben alle ugens dage 10-17, onsdag åbent til kl. 21 (gratis adgang mellem 17-21). Det er gratis omvisning på dansk i udstillingen hver søndag kl. 12.

For yderligere oplysninger, interviewaftaler og pressebilleder kontakt:
Presseansvarlig i Dansk Arkitektur Center, Line Juul Greisen, tlf. 22 13 24 70 eller ljg@dac.dk

Klik på ikonerne nedenfor for at downloade billederne i høj opløsning:


Body_Achitecture_Nat_Chard_220x220.jpg   

 "Body architecture"
 Nat Chard
 2002

 

 

 

christine_hawley_220x220.jpg 

 "Urban Collage"
 Christine Hawley
 2011

 

 

 

cjlim_Food_Parliament_2011_134x134.jpg

 


 "Food Parliament"
 C J Lim
 2011

 

 

 

CRD_ziggurate_220x220.jpg

 

 "Ziggurate"
 Cort Ross Dinesen
 1995

 

 

 

Drive_in_House_Michael-Webb_220x220.jpg

 

 "Drive in House"
 Michael Webb
 2011

 

 

 

Henning_Larsen_134x134.jpg

 

 Henning Larsen

 


 



 

Lebbeus_Woods_220x220.jpg

 

 "The Four Cities"
 Lebbeus Woods
 1981-1985



NS_Interior-Perspective_nie_134x134.jpg


  "Interior Perspective"
   Niel Spiller
   2004

 


 

Peter_Cook_220x220.jpg

  "Hidden City"
  Peter Cook
  2009

 

 

 



svein_tonsager_134x134.jpg

 "Inner Spaces"
 Svein Tønsager
 1996





ZaraHadid_TehPeak_220x220.jpg

 "The Peak"
 Zaha Hadid
 1983
 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014