Danske og grønlandske arkitekter sætter billeder på fremtidens Grønland

En ny kombineret superhavn og international lufthavn uden for Nuuk. En bæredygtig boligform – en ny arktisk byggeskik, der tager udgangspunkt i grønlandske værdier, traditioner og muligheder. Og en grønlandsk by designet til at kunne modtage hele verden uden at tabe identiteten. Det er nogle af de forslag som danske og grønlandske arkitekter sammen har udarbejdet til udstillingen Possible Greenland i den danske pavillon på den 13. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig, der åbner den 29. august.

PRESSEMEDDELELSE den 27. august 2012: Possible Greenland.

"Udstillingen Possible Greenland er et forsøg på at finde ud af, hvordan arkitektur i bredeste forstand kan bidrage til udviklingen i det grønlandske samfund. På mange måder kan man sige at Possible Greenland er billederne til alle de rapporter som de senere år er blevet skrevet i Grønland. Vi viser, hvordan nye boligformer kan se ud, hvordan man kan tænke lufthavn, havn og infrastruktur anderledes og hvordan nye bykulturer i Grønland kan være. Alt sammen som oplæg til en konstruktiv debat forankret i det grønlandske samfund," siger Kent Martinussen adm. direktør i Dansk Arkitektur Center og kommissær for den danske pavillon.

Verden kigger mod Grønland
Og debat er der brug, for når Grønland skal finde ud af at administrere deres nye geopolitiske position. Kinesiske firmaer står på spring for at finde mineraler, de store olieselskaber borer løs i undergrunden og nye sejlruter vil bringe alverdens skibstrafik gennem grønlandsk farvand. De 57.000 grønlændere på verdens største ø har kun været selvstændige i kort tid og de tætte bånd til Danmark skal både løsnes på nogle områder og måske styrkes på andre.

Udstillingens hovedkurator, den internationalt anerkendte dansk-grønlandske professor i geologi, Minik Rosing, har det seneste år, sammen med medkurator NORD Architects, arbejdet sammen med seks teams af grønlandske og danske arkitekter, ingeniører, planlæggere og etnologer om at skabe en række scenarier, der kan bidrage til en videre debat i det grønlandske samfund og samtidig være en invitation til resten af verden om at bidrage til en bæredygtig udvikling af Grønland.

"Grønland har umådelig meget at byde på i en globaliseret verden og er ikke blot et depot for uudnyttede mineralske ressourcer parat til at blive udnyttet. Grønland er i sig selv en sammensat virkelighed, og i fremtiden vil der komme mange, som har behov for folk, der kender landet indefra. De kvaliteter, der på den måde allerede er i landet, kalder jeg for grønlandskhed, og det bliver i fremtiden en efterspurgt ressource," forklarer Minik Rosing.

Ud over de konkrete fremtidsscenarier som præsenteres i film, modeller, visualiseringer og tekster, vil publikum bogstaveligt talt træde ind i et grønlandsk hjem skabt af den grønlandske kunstner, Bolatta Silis-Høegh. De vil også blive konfronteret med den store barske grønlandske natur og et stykke af jordens historie i form af en 3.800.000.000 år gammel sten.

Om arkitekturbiennalen i Venedig
Arkitekturbiennalen i Venedig er det vigtigste og mest prestigefulde udstillingssted indenfor arkitektur, byudvikling og byggeri i verden. I år deltager 55 nationale pavilloner med udstillinger i de historiske pavilloner og rundt omkring i Venedig. Den britiske arkitekt David Chipperfield står bag hovedudstillingen, der med 66 forskellige projekter skabt af arkitekter, ingeniører, kunstnere og studerende fra hele verden, forholder sig til temaet Common Ground.

Det officielle danske bidrag til den 13. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig er kurateret af den internationalt anerkendte dansk-grønlandske professor i geologi, Minik Rosing i samarbejde med NORD Architects Copenhagen. Dansk Arkitektur Center v/Kent Martinussen er af Kulturminsteriet udpeget som kommissær for den danske pavillon. Possible Greenland er finansieret af Kulturministeriet, Statens Kunstfonds arkitekturudvalg, Realdania og sponsorer af Shell, Royal Arctic Line, Rambøll, Dreyers Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Colorgruppen, Vink Plast og Neschen.


For yderligere information kontakt: Presseansvarlig Line Juul Greisen, tlf.: +45 22 13 24 70


Possible Greenland Temas og projekter

Greenland Cultivating:
Team: tnt Nuuk, ELKIÆR + EBBESKOV Architects, Hausenberg
Hvis udnyttelsen af de grønlandske ressourcer for alvor skal hjælpe grønlænderne med at udvikle det grønlandske samfund, så skal løsningerne hvile på grønlandske principper og være i overensstemmelse med grønlandske værdier. Projektet med titlen "How to swallow a whale" stiller 10 spørgsmål til diskussion i Venedig og er samtidig en allerede igangværende debat i de grønlandske medier, på gymnasier, skoler og virksomheder. 

Greenland Connecting:
Team: Tegnestuen Nuuk, BIG - Bjarke Ingels Group (Julie Edel Hardenberg, Inuk Silis Høegh)
Et kontroversielt bud på hvordan et kæmpe havneanlæg og en ny international lufthavn kan anlægges udenfor Nuuk og øge både turisme og skibstrafik. Projektet baserer sig på Transportkommissionens anbefalinger, men er den første visualisering af hvordan det rent faktisk kan se ud, og skaber allerede nu debat i Grønland.

Greenland Inhabiting:
Team: Clement & Carlsen Architects, Qarsoq Tegnestue, Tegnestuen Vandkunsten
Siden 1960'erne har arkitekturen i Grønland være tæt forbundet med de danske byggetraditioner. Projektet er et bud på en helt ny arktisk byggeskik med udgangspunkt i grønlandske værdier, det arktiske klima og lokale materialer. En fleksibel og bæredygtig boligmodel, der kan tilpasses forskellige boligbehov og det barske, skrøbelige og storslåede landskab.

Greenland Migrating:
Team: KITAA Architects, David Garcia Studio, Henning Larsen Architects
Migration er en naturlig del af den grønlandske historie, men den øgede turisme og potentielle udnyttelse af ressourcerne i den grønlandske undergrund kan skabe en migration der vil gøre grønlænderne til en minoritet i deres eget land. Projektet udforsker den historiske og dynamiske urbane udvikling i Grønland og skaber nye aggregerede arkitektoniske strukturer som sætter fokus på mødet mellem mennesker; turister, minearbejdere, studerende og grønlænderne i al almindelighed.

Comparative studies:
Team: Arctic Engineer at Sanaartornermik Ilinniarfik in Sisimiut, Greenland and the Technical University of Denmark, DTU Management Engineering, Aarhus School of Architecture, CEBRA Architects, Transform Architects
Grønlandske og danske studerende har udforsket hvad Grønland kan lære af verden og hvad kan verden lære af Grønland. Det er blevet til et 100 m2 tapet på hele den danske pavillons bagfacade, fyldt med komparative analyser og studier, som viser særlige grønlandske kompetencer koblet med læringer fra resten af verden.

Publication:
Team: Conditions Magazine, TERROIR, Boris Brorman Jensen
Ud over at fungere som udstillingskatalog, er publikationen Possible Greenland også et selvstændig projekt, hvor en række toneangivende grønlandske og international profiler og beslutningstagere giver deres syn på - og vision for den fremtidige udvikling i Grønland.

Download pressekit her

Billeder fra udstillingen Possible Greenland:
 

OpenGreenland_KitaaArchitects_DavidGarciaStudio_HenningLarsenArchitects.jpgKitaa Architects, David Garcia Studio og Henning Larsen Architects
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

PossibleGreenland_grønlandsbordet_foto_CameraPhoto_Venezia.jpg

Grønlandsbordet
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

PossibleGreenland_grønlandsfilm.jpgGrønlandsfilm
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

PossibleGreenland_pavillon.jpgPavillonen
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

Udstillingensåbning2.jpgUdstillingsåbning
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

Udstillingsåbning.jpgGrønlandsbordet ved udstillingsåbningen
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

grønlandsbordet_udstillingsåbning.jpgGrøndlandsbordet ved udstillingsåbningen
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

AIR_PORT_Projekt_Tegnestuen.jpgAIR+PORT projekt. Tegnestuen Nuuk og Bjarke Ingels Group, BIG
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

NyArktiskByggeskik_Clement_.jpgNy Arktisk Byggeskik. Clement Carlsen, QarsoqTegnestue og Tegnestuen Vandkunsten
Photo: Camera Photo Venezia

 

 

 

PossibleGreenland_pavillonb.jpgPavillonbagside
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

Billeder fra åbningsdebatten:

Arkitekt_AviaajaPoulsenTNT_BjarkeIngelsBIG.jpg

Arkitekt Aviaaja Poulsen, TNT og Bjarke Ingels, BIG
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

 Borgmester_HermanBerthelsen_Borgmester_SimonSimonsen_viseselvstyreformand_JensBFrederiksen.jpgBorgmester Herman Berthelsen, Borgmester Simon Simonsen og Vicelandsstyreformand Jens B. Frederiksen
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

BorgmesterNuuk_Asii Chemnitz Narup.jpg

Borgmester i Nuuk Asii Chemnitz Narup
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

 

HK_Kronprins_Frederik.jpg

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

Kulturminister_UffeElbaek_Viceselvstyreformand_JensBFrederiksen.jpg

Kulturminister Uffe Elbæk og Vicelandsstyreformand Jens B. Frederiksen
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

 

Kulturminster_UffeElbaek.jpgKulturminister Uffe Elbæk
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

Kurator_MinikRosing.jpgKurator Minik Rosing
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

Kurator_MinikRosing_HK_KronprinsFrederik_Kulturminister_UffeElbaek.jpgKurator Minik Rosing, HK Kronprins Frederik og Kulturminister Uffe Elbaek
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

Viceselvstyreformand_JensBFrederiksen_åbningstale.jpgVicelandsstyreformand Jens B. Frederiksens åbningstale
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

Åbningsdebat.jpgÅbningsdebat
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

 

Åbningsdebat_grønlandske_Borgmestre.jpgÅbningsdebat. Grønlandske borgmestre
Foto: Camera Photo Venezia

 

 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}