Ny løbeoplevelse tager dig med bag om facaden i København

Søndag d. 27. september er der mulighed for en unik løbeoplevelse gennem gyder og gader, kendte og ukendte bygninger og steder i København. Det sker, når Dansk Arkitektur Centers arkitekturløb genopstår som DAC Copenhagen Urban Trail.

Urban Trail Diamanten 05 KRN.jpg

Vi løber bl.a. igennem Den Sorte Diamant. Foto: Kristian Ridder-Nielsen

Kunne du tænke dig at løbe ind i Skuespilhuset og hen over balkonen? Eller hvad med ind i Rådhuset, gennem Christiansborg Ridebane og hen og hilse på alle skulpturerne i Kongernes Lapidarium på Slotsholmen? Der bliver rig mulighed for at opleve byen på en ny måde, når løbekonceptet Urban Trail kommer til København i slutningen af september.

DAC Copenhagen Urban Trail er et motionsløb på 10 kilometer, hvor det ikke gælder om at løbe hurtigt, men om at få en sjov tur sammen med venner, familie eller kolleger. Hvis man synes distancen lyder lang, kan man bare gå lidt og nyde udsigten undervejs. Ruten slynger sig gennem Indre By og Christianshavn og kommer blandt andet gennem Kongens Have, Jorcks Passage og Det Kongelige Bibliotek.

Løbet er arrangeret af Dansk Arkitektur Center, som i årene 2008-2012 stod bag Arkitekturløbet, der også havde til formål at føre løberne gennem spændende byområder i København, så de undervejs fik et indtryk af en by i rivende udvikling. Nu er det, gennem et samarbejde med den belgiske sportsevent arrangør Golazo, blevet muligt at genoplive løbet som Copenhagen Urban Trail.

DAC Copenhagen Urban Trail 2015 Teaser. Video: Golazo

"Vi regner med en sjov dag, der vil give alle løberne, både lokale og turister, en anden måde at opleve København og nogle af byens dejligste steder og bygninger. Bagefter sørger vi for fælles morgenmad i eventområdet på Christianshavn",siger Kommunikationschef Rune Huvendick Jensen fra Dansk Arkitektur Center.Oplev København med DAC Copenhagen Urban Trail. Video: Golazo

Arrangørerne regner med omkring 2000 deltagere, herunder en gruppe fra Holland og Belgien, hvor Urban Trail er afviklet i en række byer og har en trofast fanskare, der gerne rejser langt for at være med. 

PRAKTISK INFORMATION

Det koster 300 kr. at være med, og indtil 17. september kan billetter købes via løbets hjemmeside. Derefter koster billetter 350 kr. og skal købes på selve løbsdagen i startområdet ved sportshallen på Christianshavn Skole.

>> Læs om Urban Trail 2016

>> Følg Urban Trail på Facebook

kort_urban trail.jpg

>> Download kort over ruten (PDF)


Pressefotos

>> Download pressefotos her

Urban Trail Diamanten 07 KRN.jpgUrban Trail - Den Sorte Diamant

Foto: Kristian Ridder-Nielsen

 

 

Urban Trail Diamanten 04 KRN.jpgUrban Trail - Den Sorte Diamant

Foto: Kristian Ridder-Nielsen

 

 

Urban Trail Diamanten 03 KRN.jpgUrban Trail - Den Sorte Diamant

Foto: Kristian Ridder-Nielsen

 

 

Urban Trail FMG 02 KRN.jpgUrban Trail

Foto: Kristian Ridder-Nielsen

 

 

Urban Trail FMG 06 KRN.jpgUrban Trail

Foto: Kristian Ridder-Nielsen

 


                                                                                                    

For yderligere information kontakt:

Kommunikationschef Rune Huvendick Jensen
Mobil     +45 4131 8008
Email    rhj@dac.dk

10. september 2015 / Af lbm@dac.dk

Sidst opdateret d. 26. maj 2016

}