Arkitektur med holdning - forsmag på årets installation på Roskilde Festival
Hvordan opleves det at komme til et land som asylansøger? Og vil det overhovedet lykkes at komme ind? Det forholder installationen Open Borders sig til i udstillingen af samme navn. Open Borders vil desuden være en integreret del af Roskilde Festival til sommer.
Illustrationer: Vinderforslaget er lavet af arkitektstuderende fra Aalborg - Mikkel Møltoft Jensen, Louise Færch Gjerulff, Andreas Møller Nielsen, Kasper Johannessen og Karin Sanfridson.
Udstillingen 'Open Borders - Engaging Architecture' vises i Dansk
Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K. fra den 26.
maj - 5. august 2012. Der er gratis entré til udstillingen. Åbent
dagligt kl. 10 - 17, onsdag til kl. 21.
I Dansk Arkitektur Center kan publikum opleve installationen Open
Borders - et labyrintisk grænseland bygget op af mere end 50 døre i
forskellige størrelser, farver og fra forskellige tidsaldre.
Publikum kan opholde sig i installationen og bevæge sig igennem
den, alene eller i interaktion med de andre gæster. Men
installationen har også en anden funktion: den skal symbolisere den
virkelighed, der møder unge asylansøgere, som kommer til
Norden.
"Roskilde Festival er en festival med holdning, og
med årets STANDPUNKT sætter vi særligt fokus på asylsøgeres forhold
i Danmark og Norden. For asylansøgere som kommer til Danmark,
venter der en langvarig proces, som synes ugennemskuelig og
til tider håbløs. Med Open Borders spørger vi både deltagerne på
årets Roskilde festival og publikum i Dansk Arkitektur Center, om
de vil være med til at bryde isolationen og være med til at byde
velkommen", siger Sasja Kalledsøe, Ansvarsperson, Poor City,
Roskilde festival.
"Open Borders er en kunstnerisk installation, som forholder sig
til et alvorligt tema og samtidig skaber et oplevelsesrum, som både
inviterer til leg og eftertanke. Det spiller rigtigt godt sammen
med Dansk Arkitektur Centers mål om at vise arkitekturens evne til
at skabe nye oplevelser og kommentere på samfundsaktuelle forhold",
siger Nanna Bjerre Hjortenberg, programchef i Formidling &
Debat i Dansk Arkitektur Center.
Arkitektur der skaber debat
Installationen Open Borders, er designet af gruppen Tegn
og Gæt Aalborg, bestående af fem studerende fra Arkitektur og
Design på Aalborg Universitet, til designkonkurrencen BUILD WHAT
HERE. Idéen blev for nylig blev kåret som vinder af konkurrencen og
vil blive opført på Roskilde Festival 2012. Når festivalen åbner
til sommer vil hundredevis af døre slænge sig gennem
festivalområdet POOR CITY, hvor festivaldeltagerne vil kunne hænge
ud og interagere med installationen og hinanden.
I udstillingen i Dansk Arkitektur Center kan publikum få historien
bag 'Open Borders' og desuden se et udvalg af andre projekter fra
BUILD WHAT HERE-konkurrencen, som alle forholder sig til Roskilde
Festivals "standpunkt" over fattigdom og ulighed, som i år er
rettet specifikt mod unge asylansøgeres forhold i Norden.
"Aktivitetsbaseret midlertidighed skaber liv og involverer den
enkelte bruger. Den midlertidige arkitektur kan samtidig virke som
katalysator for en mere overordnet debat. Vi håber, at
udstillingens rolle som debatplatform i forhold til
brugerinddragelse og interaktivitet kan skabe viden, som kan
bidrage til andre projekter og processer i det byggede miljø",
siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, der støtter både
BUILD WHAT HERE og udstillingen Open Borders.
BUILD WHAT HERE
BUILD WHAT HERE er et tilbagevendende samarbejde mellem
Roskilde Festival og Dansk Arkitektur Center om udvikling og
formidling af arkitektur - med fokus på midlertidighed,
interaktivitet og bæredygtighed. BUILD WHAT HERE konkurrencen er
blevet afholdt som en åben idékonkurrence på innovationsplatformen
Innosite.dk. Her har alle interesserede haft mulighed for at
uploade idéer og for at kommentere på andres idéer.
Vind to billetter til Roskilde festival
Publikum, som besøger udstillingen, kan checke ind gennem
Facebook på deres smart phone, få en gratis kop kaffe i Dansk
Arkitektur Centers café og samtidig deltage i konkurrencen om to
billetter til Roskilde Festival 2012. Vinderne vil desuden blive
inviteret med til åbningseventen af Open Borders på POOR CITY
området.
Udstillingen Open Borders - Engaging Architecture er udviklet
af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Roskilde Festival.
Udstillingen er støttet af Realdania. LH Hockerup A/S har
leveret dørene til installationen. Genbyg A/S sælger dørene videre
efter udstillingen og donerer pengene fra salget til humanitær
velgørenhed.
BUILD WHAT HERE er støttet af Realdania.
"Innosite - åben innovation i byggeriet" er et initiativ fra
Realdania i partnerskab med Energistyrelsen og med Dansk Arkitektur
Center som operatør.
Læs mere om Innosite.dk, Build What Here og Roskilde Festivals "Standpunkt".
Arrangementsrække om involverende arkitektur
I forbindelse med udstillingen afholder Dansk Arkitektur
Center en arrangementsrække, der omhandler midlertidig arkitektur
som involverende og debatskabende. Arrangementerne vil særligt
fokusere på at formidle og tydeliggøre potentialerne ved
midlertidig arkitektur i forhold til mere overordnede tendenser i
byudvikling.
Hold øje med kalenderen på dac.dk for at se de kommende
arrangementer.
For yderligere information kontakt:
Sussi Heimburger, Kommunikation, Dansk Arkitektur Center, tlf.:
+45 24468161, mail: sh@dac.dk
Johan Kjærulff Rasmussen, Projektleder Roskilde festival, tlf.: +
45 40527358, mail: johan.rasmussen@roskilde-festival.dk
Ingeborg Christiane Hau, Projektleder, Dansk Arkitektur Center,
tlf.: + 45 50830978, mail: ich@dac.dk
Pressebilleder:
Illustrationer: Vinderforslaget er lavet af arkitektstuderende fra Aalborg - Mikkel Møltoft Jensen, Louise Færch Gjerulff, Andreas Møller Nielsen, Kasper Johannessen og Karin Sanfridson.
Illustrationer: Vinderforslaget er lavet af arkitektstuderende fra Aalborg - Mikkel Møltoft Jensen, Louise Færch Gjerulff, Andreas Møller Nielsen, Kasper Johannessen og Karin Sanfridson.
Illustrationer: Vinderforslaget er lavet af arkitektstuderende fra Aalborg - Mikkel Møltoft Jensen, Louise Færch Gjerulff, Andreas Møller Nielsen, Kasper Johannessen og Karin Sanfridson.
Sidst opdateret d. 2. juli 2012

