Possible Spaces

Udstillingsperiode

25. maj - 26. november 2018

Kurateret af

Udstillingen er kurateret af Arkitekt Natalie Mossin.

Det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig 2018 præsenterer en dansk tilgang til innovation igennem fire projekter udvalgt af kurator Natalie Mossin.

Udfordringerne i det byggede miljø kræver ny praksis, og de udvalgte projekter giver fire meget forskellige bud på bæredygtig udvikling. Hvert projekt er skabt gennem tæt samarbejde på tværs af fag og roller, og i hvert projekt har arkitekturen en essentiel rolle. Som ramme for fortællingen om udveksling og samarbejde som forudsætning for reel innovation vises BLOX – Danmarks nye Freespace for arkitektur, design og bæredygtig udvikling.

Foto af: Sofie Stilling
Kurator Natalie Mossin.
‘Possible Spaces – Sustainable development through collaborative innovations’, henviser til de nye muligheder, vi må gribe for at skabe en bæredygtig udvikling, og de rum der opstår, når arkitekter i samarbejde med andre faggrupper udvider det mulige og implementerer nye løsninger.
Hvordan udviklingen gribes an, og hvilket udtryk den får er meget forskellig de udvalgte projekter imellem. Og dét er en pointe i sig selv. Ny praksis kan være radikalt forandrende, men kan også foregå i mange små ryk over lang tid; den kan være investeringskrævende, men kan også finde sted inden for det enkelte projekts budget; den kan være velkendt og dog ny. Løsninger til en bæredygtig udvikling er således ikke begrænset til nogle få særlige projekter; de mulige rum er tilstede i al vores praksis.

”De fire danske projekter, der udgør det danske biennale-bidrag, sætter fokus på nogle af de særlige styrker ved den danske arkitekturtradition, nemlig samarbejde med andre faggrupper og et meget stærkt fokus på bæredygtighed. Jeg ser frem til at deltage på biennalen i Venedig og glæder mig til at se, hvordan de danske bidrag spiller sammen ved åbningen af udstillingen i den danske pavillon,” siger kulturminister Mette Bock.

De danske udstillere

Natalie Mossin har valgt at udstille fire projekter; Nyt Svinkløv Badehotel af Praksis Arkitekter, Virgin Hyperloop One af BIG, Material Based Method K2 af CITA og Albertslund Syd af Vandkunsten.

Sammen med en filmisk installation om visionen bag det nyåbnede BLOX skal de fire cases sætte skarpt på innovation og samarbejde fra hvert deres perspektiv og med fokus på hver deres udviklingsdagsorden:

Mobilitet: Hyperloop One. Hvordan ændres verden, når den bindes sammen på nye måder?

Hvordan kan infrastruktur ændre rumlige relationer i den helt store skala? Udstillingen visualiserer fremtidens rejse med hyperloop, et visionært udviklingsprojekt skabt i samarbejde mellem BIG og en række internationale aktører, der sammen nytænker mobilitet og demonstrerer en radikal ny oplevelse af rum, landskab, tid og afstand.

Nye redskaber: K2. Hvad er potentialerne, når arkitekturens redskaber bliver tværfaglige?

Forskerne bag CITA og deres internationale samarbejdspartnere bidrager med en – i både skala og udførsel – imponerende installation, der demonstrerer potentialet i udviklingen af nye digitale tværfaglige design- og konstruktionsmetoder.

Læs mere

Samarbejdspartnere
Virgin Hyperloop One
Virgin Group
Squint/Opera
TOMORROW.
 

Installation
Virgin Hyperloop One

Kulturel Identitet: Nyt Svinkløv Badehotel. Hvordan kan arkitektur være med til at genskabe identitet og ejerskab?

Hvordan kan vi finde os hjemme i et bygget miljø der ændrer sig hurtigt og radikalt? Hvordan bruger vi hukommelse i arkitekturen? I Danmark kender alle historien om det historiske Svinkløv Badehotel, som brændte ned i 2016. Praksis Arkitekter står i spidsen for opførslen af det nye Svinkløv Badehotel i tæt dialog med bl.a. Realdania, brugerne og leverandører. I den danske pavillon inviteres publikum med ind i den arkitektoniske udviklingsproces, som har resulteret i det nye hotel.

Bæredygtig transformation:

Albertslund Syd. Hvordan kan vi udvikle den eksisterende boligmasse til tidssvarende, bæredygtige hjem?
Fremtidens bolig er allerede bygget. I Danmark såvel som i resten af Europa er forstæderne præget af 1960’erne og 70’ernes store boligplaner, men områderne mangler menneskelig skala og passer ikke til nutidens familietyper. Med renoveringsprojektet Albertslund Syd demonstrerer Vandkunsten Arkitekter, hvordan arkitekter i samarbejde med boligselskab, leverandører, kommune og beboerne kan gøre den eksisterende boligmasse tidssvarende og bedre for miljøet.
Fælles for de fire projekter er, at de alle repræsenterer reelle lokale løsninger – samtidig med at de demonstrerer et potentiale i forhold til de globale udviklingsdagsordener, de forholder sig til.

Læs mere

Samarbejdspartnere
Fonden for Svinkløv Badehotel
Kenneth Toft-Hasen og Louise Toft-Hansen
Kristine Jensens Tegnestue
Henry Jensen A/S
Hundsbæk og Henriksen A/S
Martin Funch Rådgivende Ingeniørfirma ApS
Building Air Flow Technology
Gade og Mortensen Akustik A/S
Jammerbugt Kommune
Naturstyrelsen 

Installation
Arkitekt Christina Capetillo
Snedker Niels Henning Bystrup
Kvadrat
GK Kaysen
Rene Schütze

Læs mere

Samarbejdspartnere
Boligforeningen AB Syd
Boligforeningen Vridsløselille Andelsboligforening, afdeling 4 Nord
Boligforeningen Vridsløselille Andelsboligforening, afdeling 4 Syd
Bo-Vest
Landsbyggefonden
Wissenberg AS
Ecosistema Urbano 
Transolar
Imagine Envelope
LCA
Lise Gamst
Daniel Vedel
Albertslund Kommune
NCC AS 
Energistyrelsen
EUDP
Formas
Nordic Built
Genbyg AS
Asplan Viak AS
Hjellnes Consult AS
Malmö Tekniska
KADK
CINARK

Installation
Arkitekt Julie Hunæus Reuther
Arkitekt Asbjørn Lund
Arkitekt Hans Becker
Arkitekt Rasmus Gulløv
Arkitekt Søren Nielsen
Carl Hansen og Søn AS (udlån af stole)
Lokalhistorisk Samling Albertslund (film)
Fabrikken for Kunst og Design (værksted).

De fire cases præsenterer spændvidden i den innovation, der finder sted i dansk arkitektur, fra nyskabende forskning og revolutionerende infrastruktur – til de lange seje træk og de små justeringer, som er med til at øge livskvaliteten og skabe bæredygtige løsninger.

Fælles for de fire projekter er, at de alle repræsenterer reelle lokale løsninger – samtidig med at de demonstrerer et potentiale i forhold til de globale udviklingsdagsordener, de forholder sig til.

BLOX

Rammefortællingen om BLOX fokuserer på visionen bag det nye epicenter for innovation og bæredygtig udvikling i det byggede miljø – og vil sætte fokus på den danske model for samarbejde på tværs som motor for udvikling.

Den danske pavillon er en af arkitekturbiennalens mest velbesøgte pavilloner. I 2016 blev udstillingen i den danske pavillon set af flere end 145.000 gæster. Udstillingen åbner officielt den 26. maj 2018 og kan ses frem til den 25. november 2018.

Om arkitekturbiennalen

Den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig er verdens største arkitekturbegivenhed og finder sted hvert andet år.
Mere end 60 lande deltager med udstillinger i de historiske pavilloner i Giardini-området, på Arsenale og rundt i hele byen.

Dansk Arkitektur Center er af Kulturministeriet udpeget som kommissær for det officielle danske bidrag til d. 16. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig – La Biennale di Venezia.

Læs mere om hovedtemaet og den 16. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig