Café
KONFERENCER cafe Boghandel

09.10.2010

danske_pavilion_2010__490x220.jpg

Efterårets studietur i Byens Netværk går til Shanghai i forbindelse med EXPO 2010.

Verdensudstillingen i Shanghai tegner til at blive den største nogensinde. Mere end 200 lande deltager, og 70 mio. gæster forventes at besøge udstillingen i løbet af det halve år, den er åben for publikum. Det overordnede tema for World Expo 2010 Shanghai er "Better City, Better Life", og det er første gang, en verdensudstilling sætter fokus på storbyernes udvikling. 

Velfærdseventyr 
Den danske pavillon, udviklet af BIG, 2+1 og Arup, skal give Danmarks bud på den gode by i konceptet Welfairytales, der præsenterer Danmark som et land, der er familievenligt, rart, naturligt, smukt og aktivt.

Udstillingen fremviser danske teknologiske løsninger på storbyernes problemer og viser, hvor Danmark er på vej hen. Projektet er udformet som et stort dobbeltspiralformet bånd og snor sig op i tyve meters højde rundt om et bassin, fyldt med rent vand fra Københavns Havn. Et originalt københavnsk havnebad, med andre ord. Og i midten af bassinet er det altså meningen, at Den Lille Havfrue skal trone.  

Shanghai - bæredygtig megaby
Vi tager ikke kun til Kina for at se på danske byoplevelser, men lige så meget for at opleve en kinesisk megaby. Shanghai er en innovativ by, som udvikles og udvides hele tiden. Vi skal blandt andet kigge nærmere på byens ellevte 5-årsplan, som har fokus på bæredygtig byplanlægning. Det betyder, at der er bygget to helt nye forbrændingsanlæg til at håndtere byens affald. Floderne i Shanghai skal renses. Specielt Huangpu-floden, skal gøres ren og mere attraktiv.

Program
Der er næsten et år til afrejse og det faglige program ligger endnu ikke fast, men det vil bl.a. indeholde disse overskrifter:

Expo 2010 - Rundvisning på den danske pavillon med flere. 

Møder med: myndigheder i Shanghai, kinesiske developere og arkitektvirksomheder og danske aktører i Shanghai.

Besøg på bæredygtige byggerier

Shanghai Urban Planning Exhibition

Nordic Lighthouse - Det Nordiske kreative fælles udstillingsplatform initieret af Det danske generalkonsulat i Shanghai.

Besøg i Zhenru Business Subcenter - Vigtig del af byudviklingsstrategien i Shanghai, som vil dække et område på ca. 2,5 km2 og vil være center for industrielle, teknologiske og logistik områder.

Pu Dongs udvikling - Bydelen Pudong er Shanghais byens finansielle centrum og er blevet et af verdens førende økonomiske områder.


Læs mere om turens formål, program og specifikke rejseoplysninger på Byens Netvæks hjemmeside.


Dato:
9. - 16. oktober 2010

Pris: 16.500 kr. for medlemmer af Byens Netværk.

Ikke-medlemmer kan komme med på turen, hvis der er ledige pladser efter den 18. december. Henvendelse til Henriette Sofie Larsen.


Del denne side Printervenlig version

« September 2010 »

M T O T F L S
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3
 

Opdateret 21.12.2009

Til top
CVR no 7880 5218            Strandgade 27B   DK - 1401 København K  T 3257 1930  Entré: 40 kr. / stud. 25 kr.
© DAC | Dansk Arkitektur Center