TOO PERFECT: SEVEN NEW DENMARKS
8. september 2004 til 28. marts 2005

Med Too Perfect: Seven New Denmarks skabte DAC sammen med en lang række sponsorer og samarbejdspartnere et visionært og innovativt fremtidsprojekt for erhvervslivet, der præsenterede syv radikale visioner for udformningen af vores fremtid. Visionerne udgjorde såkaldte "pragmatiske utopier" for løsning af fremtidens globale udfordringer. De var visioner for, hvordan danske kompetencer kan gøre en markant forskel i verden.
Læs mere om Too Perfect og udstillingstrilogien DAC RE-THINK.
Too Perfect blev også udstillet som det danske bidrag på Arkitekturbiennalen i Venedig og på den danske kulturfestival Super Danish i Toronto.
C.F MØLLER – FROM FUNCTIONALISM TO THE FUTURE
5. juni - 8. august 2004
I udstillingen C.F. Møller - From Functionalism to the Future kunne publikum få et samlet billede af tegnestuens arbejde og et unikt indblik i den danske arkitekturtraditions udvikling gennem et århundrede: fra Århus Universitet fra 1931 til de nyeste store projekter - herunder C.F. Møllers seneste projekt, The Darwin Centre, der skal opføres midt i London i England.
En fortælling om Danmarks største og ældste danske tegnestue, C.F. Møller, som er verdenskendt for sit store bidrag til den særegne skandinaviske funktionalisme, der tager udgangspunkt i menneskets behov. I disse år er tegnestuen inde i en rivende udvikling med store udenlandske projekter, der gennemføres fra internationale filialer.
GRÆNSELØS ARKITEKTUR
5. juni - 15. august 2004

Udstillingen Grænseløs Arkitektur viste i alt 9 udenlandske stjernearkitekters visionære projekter i anledning af, at Danmark for første gang i 200 år åbnede op for international arkitektur. Publikum kunne blandt andet se modeller af Norman Fosters nye elefanthus i Zoologisk Have og Jean Nouvels koncertsal for DR, som bygges i Ørestad.








Tidligere udstillinger
Udstillinger 2004