TemaerAf Signe Kierkegaad Cain, freelancejournalist
Illustration: Green Lighthouse af Christensen & Co.
Tag, facader, gulve, trapper. Den undselige skrue, der holder toiletdøren fast. Et hus er summen af så utrolig mange materialer og løsninger – og derfor står arkitekturen og byggeriet over for en voldsom udfordring i mødet med miljø-paradigmet Cradle to Cradle. I forlængelse af et fagligt topmøde på Dansk Arkitektur Center d. 7. maj 2009 giver vi ordet til en række centrale aktører.
Michael Christensen, arkitekt MAA og direktør i arkitektfirmaet Christensen & Co.
”Et hus består af sindssygt mange komponenter, og vi kan som arkitekter ikke overkomme at sætte os ind i alle miljømæssige kvaliteter ved hvert eneste af de produkter, der indgår i de huse, vi tegner. Det letteste er at se på energiforbruget i en bygning og forsøge at minimere det. Det har arkitekter arbejdet med i lang tid. Det næste skridt er, at vi begynder at se på de enkelte materialer. Man kan sige, det er det, Cradle to Cradle lægger op til”.
Hvis arkitekter ikke skal drukne i den overvældende opgave det er at sørge for, at et helt hus bliver Cradle to Cradle, skal de fokusere på enkelte områder, hvor de kan gøre en forskel, mener Michael Christensen: ”Ligesom McDonough har fokus på tæpper, så kan vi for eksempel sætte ind ved at sørge for, at den facade, vi konstruerer, bidrager positivt til miljøet uden om huset og ikke kræver masser af ressourcer at producere og rense”.
Klaus Hansen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut
"Byggesektoren har i de sidste mange år haft fokus på CO2 og driftenergiforbrug, mens andre miljøhensyn er blevet skubbet lidt til side", siger Klaus Hansen.
Han oplever, at opmærksomheden i øjeblikket flytter sig, så også andre bæredygtighedsparametre kommer i spil. I virkeligheden kan Cradle to Cradle ses i sammenhæng med redskaber, der blev udviklet tilbage i 1990'erne:
"Vi udviklede dengang retningslinier for miljørigtig projektering, LCA-værktøjet BEAT - Building Environmental Assesment Tool samt et forslag til miljøklassificering af bygninger i lighed med BREEAM og LEED m.fl., og nu er folk begyndt at efterspørge det igen. Man kan sige, at hvor det i lang tid har været forskere, der interesserede sig mest for miljøcertificering, så er markedet nu vendt tilbage".
Klaus Hansen deltager i øjeblikket sammen med Byggesocietetet, COWI og Rambøll i et initiativ rettet mod at etablere et dansk Green Building Council i lighed med tilsvarende councils i Holland og en række andre lande. Bl.a. er Sverige og Island ved at opstarte lignende councils.
"Et dansk Green Building Council skal skabe øget interesse om miljøkvalificering af bygninger og etablering af en dansk ordning for miljøklassificering af bygninger. Især aktører, der arbejder internationalt, møder investorer, der er vant til at arbejde med BREEAM, LEED og andre internationalt orienterede certificeringer. Når titlen Cradle to Cradle har givet så stor genlyd i USA, har det formentlig meget at gøre med konceptets fokus på genanvendelse af byggeaffald. I Danmark fik vi allerede i 90'erne øget genanvendelsen af bygningsaffald til op mod 90 procent".
Dorte Hermansen, kontorchef, Miljøstyrelsen
Dorte Hermansen peger på, at vi i Danmark er gode til genanvendelse, men hun peger samtidig på muligheder for forbedringer.
”Dels kunne man se på, om vi i højere grad kan genbruge byggematerialer som de er, så der ikke skal bruges ressourcer på genanvendelse, hvor de skal omdannes til noget andet. Og så er det – som William McDonough også satte fokus på – vigtigt, at man ikke genbruger og genanvender for enhver pris. Et byggemateriale skal være af en vis kvalitet til at starte med, for at det er en god idé at bruge det igen. Det kan være en god idé at se mere differentieret på genbrug og genanvendelse og på, om der er noget, der skal tages ud af affaldsstrømmen”.
Dorte Hermansen understreger samtidig, at hvor Cradle to Cradle er inspirerende og kan være et oplagt redskab i forhold til nybyggeri, så er det afgørende, at vi også forholder os til den eksisterende byggemasse.
”De fleste eksisterende bygninger er ikke designet til at indgå i et kredsløb. Cradle to Cradle er en meget appellerende vision, men den er ikke - og foregiver heller ikke at være - svaret på alting”.
Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent, Dansk Industri
"Det er min oplevelse, at virksomhederne ser Cradle to Cradle som en kreativ udfordring, en legeplads med mulighed for at prøve nye bæredygtige initiativer af. Men hvis den politiske interesse for Cradle to Cradle leder frem til at virksomhederne skal leve op til en lovgivning på området, så er vi imod. De fleste virksomheder vil ikke kunne klare kravene, og det er vigtigt, at de selv kan se fidusen i Cradle to Cradle, hvis de skal bruge tid og penge på det”, siger Simon Stig-Gylling.
Han mener dog, at danske firmaer har flere grunde til at arbejde efter Cradle to Cradle principper:
”Det skal selvfølgelig hænge sammen økonomisk, men der kan – især internationalt – være en markedsføringsfordel ved at kunne forbinde sine produkter med konceptet. Og man kan som underleverandør blive mødt med krav om at være Cradle to Cradle-certificeret fra kunder i udlandet. Vi oplever, at virksomhederne synes, Cradle to Cradle er interessant, fordi konceptet højner kravene til bæredygtighed. Men det er en stor mundfuld for mange at udvikle produkter, der kan certificeres inden for Cradle to Cradle systemet. Konceptet kræver jo, at det er virksomhederne, der tager initiativet til udviklingen. De risikerer at gennemgå omfattende processer, som i sidste ende gør deres produkt usælgeligt på markedet, fordi produktet ender med at gå på kompromis med andre af sine konkurrenceparametre”, siger Simon Stig-Gylling.
Derfor mener han, at nogle områder er mere oplagte end andre at kaste sig over for danske virksomheder.
”Et af de centrale aspekter ved Cradle to Cradle er målet om, at produkter skal være afgasningsfri. Her kan danske virksomheder godt sætte ind, og kampen mod afgasning/eksponering handler i høj grad om at arbejde for sundhed og bedre indeklima, som der allerede er fokus på i EU”.
