Omkring 1970 havde det ensartede og industrialiserede etagehusbyggeri hjulpet på bolignøden, men samtidig skabt en arkitektonisk fattigdom. Derfor udskrev Statens Byggeforskningsinstitut i 1971 en konkurrence om nye former for tæt/lavt boligbyggeri. Vinderne blev den unge tegnestue Vandkunsten med et forslag inspireret af ungdomsoprørets samfundskritik. Tegnestuen efterlyste beboerdemokrati og brugerindflydelse i arkitekturen.

Sammen med en gruppe af de kommende beboere videreudviklede tegnestuen forlaget, hvilket efter en årrække resulterede i boligbebyggelsen Tinggården.

Bebyggelsen er opdelt i 12 såkaldte familiegrupper, der hver består af 12-18 lejligheder i huse placeret omkring et torv eller et stræde. Lejlighederne indeholder mellem 1-6 værelser. Til hver af disse familiegrupper hører et fælleshus med plads til fællesspisning og aktiviteter. Derudover findes ét større beboerhus for alle beboere.

Tinggården er blandt andet inspireret af svenske træhuse, hvilket skinner igennem i de varme materialer. De smalle huskroppe i 1-2 etager er klædt i svenskrøde brædder, ligesom udbygningerne er i rødflammede teglsten. Tagene er af grå eternit. Den varme og intime stemning forstærkes desuden af karnapper og udvendige trapper.

Bebyggelsen stod færdig i 1978 og blev i 1983-84 udvidet med en anden etape, Tinggården 2, tegnet af Vandkunsten i samarbejde med Karsten Vibild. Her er formsproget strammet op, idet træfacaderne er afløst af lette partier i eternit.

Tinggården blev et forbillede for tæt-lavt boligbyggeri i Danmark.