Nordby ligger på Samsøs nordspids. Byen er afgrænset mod syd af Heden og mod nord af Nordby bakker.

Nordby var i århundreder en af landets største landsbyer. I 1700- og 1800-tallet rummede byen omkring 50 gårde, 70 huse og en præstegård – alt opført i bindingsværk. Disse bygninger var samlet i en klynge omkring gadekæret og afgrænset fra de omkringliggende marker af ringvejene omkring byen.

Byens plan og bebyggelsesmønster har rod i den middelalderlige forteby. Set ovenfra har byen form som en oval. I byens udkant lå oprindeligt en krans af gårde, der var skarpt afgrænsede fra markerne af en ringvej. I byens midte lå den såkaldte forte, som var landsbyens fællesareal. Her var gadekæret og kålhaver, og her stod også majstangen og klokketårnet. Tårnet ringede, når der var gudstjeneste i Nordby Kirke, som ligger to kilometer syd for byen. I byens midte byggede man efterhånden også huse og siden gårde.

Fra midten af 1860’erne begyndte en jævn strøm af udflytninger. Det vil sige, at en række gårde blev flyttet fra Nordby og ud på de omkringliggende marker. Udflytningerne fortsatte helt frem til 1930’erne.

Landsbyen rummer dog stadig bygninger fra 1700- og 1800-tallet. Gadekæret er stadig omgivet af huse, hvoraf flere er fredet. Deres ydervægge er af bindingsværk med hvide vægge og mørkt træværk, og tagene er tækket med strå. Flere af disse ejendomme fungerer i dag som fritidshuse eller ferieboliger. Desuden står klokketårnet fra 1857 og majstangen stadig ved gadekæret. Begge er fredet.

Med sine mange gamle bindingsværkshuse, gadekær og klokketårn er Nordby en af Danmarks bedst bevarede landsbyer og et yndet turistmål.