Christensen & Co arkitekter (CCO) er tegnestuen bag Danmarks første CO2 neutrale offentlige bygning, Green Lighthouse på Københavns Universitet og Solhuset i Hørsholm, som er Danmarks første energiproducerende børneinstitution.
Og nu er CCO også udpeget som vindere af den internationale arkitektkonkurrence om et nyt bæredygtigt rådhus i Lund i Sverige.
Det nye rådhus bliver det grønneste rådhus i Sverige med sunde og miljørigtige materialer, et avanceret energikoncept baseret på naturlig ventilation, solenergi og grundvandskøling samt grønne tage. Den ambitiøs emiljøprofil betyder, at bygningen kun kommer til at bruge en brøkdel af den energi, som er normalt for denne slags bygninger.
Ud over bæredygtighedskonceptet har transparens, tværfaglig synergi og innovation være kendetegnende for det nye rådhus, som bliver en elegant og skulpturel bygning, der kombinerer åbenhed og tyngde, og hvis forskydninger i skala og højde skaber et dynamisk spil mellem lys og skygge.
Foruden CCO blev danske 3XN, britiske Tony Fretton Architects samt svenske Lund & Valentin arkitektur og FOJAB Arkitekter inviteret til konkurrencen.
Kilde: Christensen & Co Arkitekter








Danske nyheder