A pavillon from a previous festival. Photo: Sara Stegger Ledaal
DAC har startet et samarbejde med Roskilde Festival om design og arkitekturkonkurrencen BUILD WHAT HERE, der inviterer opfindsomme byggeentusiaster til at komme med deres bud på at designe et udvalgt område på pladsen. Vinderen får sit projekt udstillet i DAC og opført på Roskilde Festival 2011.
BUILD WHAT HERE?
DAC og Roskilde Festival stiller det åbne spørgsmål: BYG HVAD HER? på et udvalgt område af festivalpladsen. Konkurrencegrunden er 120 x 80 meter og vi er på udkig efter et projekt, der engagerer folk og får dem til at stoppe op for at være en del af det eller blot hænge ud. Det handler om at udvikle et stærk koncept, der fungerer i både regn og solskin. Andre vigtige faktorer er materialer, lys, farver m.m. Roskilde Festival har en lang tradition for at bygge bæredygtigt og designe konstruktioner, der kan tages op og ned, genbruges og stadig se fantastiske ud. Denne tradition vil vi gerne se videreført i konkurrencen. Læs mere og tilmeld dig konkurencens mailingliste
DAC på Roskilde
Se billederne fra festivalen af blandt andet Pecha Kucha #14 og DACs installation på konkurrencegrunden i form af et stort spørgsmålstegnmøbel på DACs facebookprofil: http://www.facebook.com/danskarkitekturcenter








DAC Nyt